Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. oktober 2025
Og det har været mig og min Søn en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed at see en Prøve paa Eders fortræffelige Hjerte. Ikke sandt, Claus? Claus . Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse! Baronen . Og nu skal du faae en Prøve paa mit fortræffelige Kjøkken, Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, ha, ha, ha! Jørgen . Jeg siger, den er grov, Niels!
To Døtre! ih men du store chinesiske Keiser med tre Haar paa din skaldede Isse, det havde jo Gamle og Corpus Juris aldrig talt om! »Er de smukke?« »Aa ja«, svarede Niels med et polisk Smil. »Og muntre?« »Ja nu kan Herren jo selv see.«
Snart saa han den skære Ild springe ud af Vinduerne. Gaarden blev synlig i Blusset fra sig selv. Røgen væltede tyk og gulgrøn op i Natten. Men stadig hørtes ikke en Lyd. Da satte Mikkel sig ned. Og Tiden blev ham lang. Noget efter følte han sig søvnig, han gik ned i Stuen og lagde sig paa Bænken. Det var Daggry, da han vaagnede. Niels' Kone laa endnu og græd inde under Dynen.
Paa Væggen over Dobbeltsengen hænger der et Hædersdiplom fra den hollandske Regering med Tak for hans menneskekærlige Daad. I Æsken paa Kakkelovnshylden ligger den engelske Guldmedalje, som Niels Jensenius modtog efter »Mispah«s Stranding.
»Det er dog underligt med Gamle«, sagde jeg til mig selv, »altid tænker og tænker og tænker han. Hvad kan han dog have saa meget at tænke paa? Eller sidder han maaske ogsaa og tænker paa Domkirken, paa Aarstallet, som han har fundet derinde?« »Naa, Gamle, falder Du nu i Tanker igjen«, raabte Niels.
Men for den slemme Syge, hvor er hun gaaet hen da? Bodil . Jeg tror, den naadige Frøken gik ned i Haven. Geheimeraadinden. Det er unægtelig en curieus Idee af den kjære Abigael at gaae herfra netop i dette Øieblik. Claus . Ja ikke sandt, meget curieus; for at spadsere alene i Haven. Kammerjunker. De Forrige. Baronen . Naa, der har vi Niels Bruus tilbage.
Jeg gaar fra ham. Lis venter mig omme ved Træstammen, hvor vi mødtes den første Gang. Vi skal holde Søndag sammen. Det kribler inden i mig af Glæde. Ovre bag Bakkerne ringer de sammen. Jeg hører Draaberne falde fra Blad til Blad. Niels drejer ind ad en Bivej. Det er holdt op med at regne. Blaa Rifter titter frem hist og her mellem Skyerne.
Hvad er der med lille Vilde? spurgte han og gjorde Røsten kælen. Lidt Hovedpine ... Aa Herregud! han bøjede sig og kyssede hende paa Kinden, som hun hurtig vendte til. Og saa din Hidsighed! sagde hun med mat Stemme Den gør mig altid saa nervøs. Du raaber saa højt! Jeg blev arrig paa den Torsk! bruste han op. Ja, ja, ja! ... Men tror du ikke ogsaa, at Niels har for meget om Ørerne?
Ved Bordet havde hersket den sædvanlige skulende Tavshed. Karen og Kaninen havde næppe turdet se op fra deres Tallerkener. Baronessen havde siddet stiv og urørlig. Og Niels Tjener havde svævet rundt og serveret saa lydløs, som det var ham muligt. Julius viste sig ikke. Man havde fundet ham liggende halvt bevidstløs i Døren til Borgestuegangen.
Hvad der holdt det Hele sammen, var Rektorens eiendommelige Personlighed. Niels Lang Nissen var en smuk, hvidhaaret Mand, der bevægede sig langsomt med en imponerende Holdning, som Alle uvilkaarlig bøjede sig for.
Dagens Ord
Andre Ser