Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Laenge stod han med sine Ojne faestede paa det stille Hoved som sunken hen i en smertelig Andagt. -Ja, sagde han og loftede de foldede Haender naesten op til sit Hoved: Gud tilgive os Gud tilgive os alle. Madam Bolling havde bojet sit Hoved ned mod sin dode Datters Pude.
Hendes Piger kom ikke og man horte hendes Raab ude i Gaarden. ... Kanonerne lod uforstyrrelig gennem Natten. Det bankede paa Skolens Dor, der allerede var i Laas. -Det er mig, sagde Tine. Madam Bolling lukkede op. Hun saa kun sin Datter som en Skygge imod Morket. Natten gik, og Dagen lysnede. Det var naer ved Middag naesten, for man paa Pladsen vidste, at nu stormedes Dybbol.
Hun var naesten altid uden "Torklaedet" nu og havde et Par Tillob til Alexandralokker bag Orene, udenfor Nettet: -Ka' En maaske komm' frem, spurgte hun Soldaterne paa Trappen; hun havde faaet en egen smidskende og koket Maner at tale paa, som om hun altid talte med Trutmund; og Folkene fulgte rundt fra deres Pladser "Skortet" over Gaarden.
-Ham havde de elsket som en Son. En Officer stodte til hans Arm: -Kanonaden stiger, sagde han. Berg vendte sit forvildede Ansigt imod ham: -Synes De? sagde han. Og han gik bort fra Hojen. Officeren saa efter ham Berg naesten vaklede, mens han gik. -Naa, ogsaa han , sagde Officeren til sig selv og saa efter sin Vaabenbroder. Berg gik ned over Marken. Han var paa Kirkegaarden.
Men hun sagde dog til Tine ganske sagte, med sin forknytte Stemme: -Du kommer dog ind? du kommer dog ind? Og hun gik igen. Saa bleg og stiv dog Tine sad der! -Aa ja, aa ja, sagde Madam Bolling, her er Elendighed nok til os alle. Det var naesten blevet morkt. Fra Sengen horte man de Saaredes sagte Suk. Tine rejste sig ikke. Her syntes hun var bedst.
Lidt efter kom hun over Gaarden med et Torklaede om sig, som Blaesten tog i. Da hun naaede Enden af Alleen, sprang Lieutenant Appel over Havegaerdet ud til hende: Maa jeg folge med Dem? spurgte han med en hoj Stemme naesten som et Barns og begyndte at gaa ved Siden af hende.
Og Pigerne skaelvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Dore stod aabne og klaprede og et Vindu skont vi naesten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fodder og Signaler af angstfulde Horn. -Hvad er der hvad er der dog, Mo'er? skreg vi.
Det forste graa Dagsskaer faldt ind i Kamret, og Lyset var naesten braendt ned, da Tine stod op og slukkede det. Hun gik stille ned og aabnede varsomt Doren. Hun saa Kroen og Kirken og Smedens Hus og vendte sig mod Skolen en sidste Gang: Der var Moders Plads bag Ruden og Randen af hendes Stol.
Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.
Hun tog i Doren til "Skolen" for at prove, om den var laaset, for hun gik op ad Trappen; og henover Loftet holdt hun Lyset varsomt for Halmens Skyld, hvor Gravenstenerne var spredt. Inde i Kamret stillede hun Vaekkeuhret til Slag og flyttede Gyldenlakkerne fra Ruden ned paa Gulvet. Nedenunder smaasnakkede Foraeldrene endnu, det lod, som var det naesten i den samme Stue.
Dagens Ord
Andre Ser