Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Det er godt nok, og jeg sætter ogsaa Pris paa, at du i Nødsfald kan sætte dig ud over over saadanne Begreber og Vedtægter, men jeg synes dog, i dette Tilfælde du kan jo nok tænke, at dit Rygte er mig det dyrebareste af Alt, og jeg kan dog ikke se, at det er nødvendigt. Jo, jo! udbrød hun bestemt, næsten heftig.
Saa satte jeg mig hen paa Bænken og ventede resigneret paa, hvad dette vilde føre til. Men der gik et Minut og endnu et, uden at jeg hørte anden Lyd end det tunge, næsten snorkende Aandedræt fra det sanseløse Vrag paa Gulvet. Skulde det være muligt, at hans advarende Skrig upaaagtede var døde hen i Stormens Brølen?
-Stella, raabte Faderen fra Gavlen: -Stella, Du forkøler dig. -Jeg ser kun paa Stjernerne, sagde hun. Hun blev staaende et Øjeblik og holdt endnu sit hvide Ansigt opad: -Det er Fritz' Stjerne, sagde hun, ganske sagte. Og hun gik stille ind. Men at stirre paa Stjernerne var hende næsten en Lidenskab. -Saa er jeg; sagde hun, sammen med alle mine Venner.
Da Munkene havde knælet i Andagt i næsten et Kvarter, hørte vi en stor Klokkes dæmpede Lyd. Saa rejste de sig pludselig alle paa én Gang og gik højtideligt ud af de Døre, gennem hvilke de var traadt ind. Da de sidste var forsvundne, var vi atter alene i den samme uhyggelige Tavshed. "Hvad i al Verden betyder dette?" sagde Nikola hviskende. "Hvorfor kommer der ingen og modtager os?"
Foruden ovenbemeldte tvende er og kommen hid til Byen i den Forhaabning ved Guds Naade og min ringe Tjeneste at blive hjulpen en anden Pige af Legind udi Nørhaa Sogn , navnlig Anne Jens Dotter, som næsten skal være af samme Beskaffenhed som de andre, alleneste det onde er hidindtil ikke kommet til den Tummel og Raseris Højde som hos de andre, men haver dog nogle Gange saa vidt ladet sig forstaa at være der indmanet af en Kvinde udi Istrup , som er Oluf Fiskers Kone sammesteds, og at man skulde tage hende fat, hvilket og igjennem de andre besattes Munde er bekræftet og tillige navngivet to Djævle, som skulle være i hende, nemlig Skamm og Oss, af hvilke den ene skal være stum, hvorudover det onde sjelden og lidet hidindtil hos hende taler.
"Lad os gaa ned og læse højt," sagde Stella. Hun, Nina og William fordelte Rollerne. Det var næsten altid Oehlenschläger, de læste; William var Helten. Han læste nøjagtigt som Moderen, med samme Betoning, samme Nuancer og samme Minespil. De sad alle tre tæt ind under Lampen, William og Nina læste i samme Bog.
Det var Mikkel Thøgersen, han tjente i Bispens Følge. Agnete, oplyste Mikkel. Hun var ikke ilde. Mikkel tav. Axel fik ikke mange Ord ud af ham. Axel stod og glattede sit Haar, hans Klæder var næsten tørre, han pustede efter Maaltidet. Da det ikke kunde blive til mere, vendte Axel sig fra Mikkel og saa paa Drikkelaget.
Det var Frøken Hansen, der kom bleg og forpustet: De? sagde Herluf, mens Vejret næsten gik fra ham: Hvor er Adolf? -Har han ikke været her? sagde hun. Herluf rystede paa Hovedet og de stod et Øjeblik bestyrtede, uden at tale: Har Bankbudet været her, sagde hun saa, hviskende af Hensyn til de to Gamle, der stadig talte deres Billetter under Gasblusset. -Ja. -Ogsaa hos os.
"Næsten præcis Klokken otte viste Præsten sig forklædt i Døren ledsaget af Chung Yein. "Den falske Fætter lukkede dem ind og førte dem straks ud i et Bagværelse. Her begyndte Forhandlingerne, og Præsten spildte ingen Tid, men bebrejdede den unge Mand strengt det onde Liv, han hidtil havde ført.
Og Mandfolkene slog Hænderne mod Laarene og raabte og pegede og dunkede hinanden i Siderne. Selv Musiken kunde næsten ikke spille af Latter. Det var den lille, puklede Urmager Svendsen, der, paavirket af Øl og Brændevin, pludselig havde slaaet sine Orangutangarme om Hofterne paa Store-Olga fra Vejrløse og nu forsøgte at svinge hende «forkert» i en hvirvlende Tyrolervals.
Dagens Ord
Andre Ser