United States or Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han blev staaende betaget. -Hvad hed hun? spurgte Ellen. Og da han ikke svarede, sagde hun igen: -Var hun ulykkelig, Fader? Faderen slap hendes Arm og vendte sig. Det er Ellen Maag, sagde han. Da de havde spist, gik han ind og hentede et gammelt Skrin af Skildpadde med Forsiringer af Sølv. Det var en Gave fra en af Frankriges Konger, kostelig indlagt, med et kongekronet L. paa Laaget.
Alt var derfor saa heldigt, som muligt; det værste var, at gamle Kruse brændte inde, men han vilde jo alligevel nok være død inden længe. Lind byggede alt op fra nyt Assurancen havde været meget høi og gjaldt nu for Byens rigeste Mand. Noget efter blev Marie født. Hun fik den bedste Opdragelse, der kunde skaffes, og hun kunde vikle Faderen om en Finger. Saa giftede hun sig med Erik Maag og døde.
Marie vilde fly; sagde: Maag men Maag ... med en Stemme fuld af Graad. Saa lod hun Armene slapt synke ned paa hans Skuldre. Den næste Dag bad Erik Maag gamle Lind om Maries Haand. Lind gav sit Samtykke og lovede at holde Brylluppet til Høsten. Til den Tid drog Marie ind paa Thorsholm som Eriks Brud.
Og betaget hvidskede Schønaich: -Ellen, De maa jo huske det. Ellen Maag var meget bleg; hun bøiede Hovedet. -Jo, sagde hun, jeg husker. Hun satte sig igen. Og vendt imod hende sagde Fyrsten: -Saa ved De ogsaa, at jeg elsker Dem endnu. Han kunde ikke se hendes Ansigt, men pludselig fik han Mod og han lod sig synke ned ved Siden af hende paa Sofaen.
-Hvad vil du -Skal vi ikke gaa hjem? Det bliver mørkt. -Saa? Ja det er blevet silde. Og de reiste sig og gik bort mellem Granerne. Andre Dage kunde Maag være livligere. Han tog Ellen med sig paa Kjøreture rundt i Egnen. Hun var altid angst for de Kjøreture.
Hans Frue, Damen der, med Bønnebogen og de store Øine hun var kendt som den skønneste Kvinde i Landet. Ellen havde lagt sin Arm i Faderens; pludselig standsede hun og pegede paa et Billede paa den modsatte Væg. Hun ligner mig, sagde hun. Ikke sandt. -Dig hvem det var Ellen Maag, som han saa. Sorgfuld, Rosenkransen i de hvide Fingre og hans Datters Øine løftede fra Bogen.
Da de saa havde spist, gik de gjennem Skoven ind i Haven. Den var stadig forsømt. Krattet var vokset saa høit og frit mellem Lindene, at der var helt vildsomt og mørkt. Erik maatte slaa Grenene bort paa deres Vei. Jomfru Lind gik varsomt, halv angst, bag efter de gamle. Erik blev veltalende: Han fortalte om Ellen Maag. Paa Gaarden skulde de sé hendes Billede.
Den sidste Dag, hun levede, kom Justitsraaden derned, og der blev talt længe inde i Sovekamret. De sagde, der var blevet opsat Testamente, som gjorde Ellen Maag til Arving af det hele, naar gamle Lind en Gang var død, men rigtig Besked vidste ingen. Der var blevet ganske stille i Huset.
Der hvilede hun bag et kostbart Gitter, med de Maagers kronede Skjold over Navnet Marie. Men da Madam Lind var reist, var der just ikke mange, der brød sig stort om lille Ellen. Ellen Maag var tolv Aar, udviklet som Børn er flest i hendes Alder, smal over Skuldrene og lidt opløben.
Dagens Ord