United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gafler husker det endnu dengang for længe siden ." Det var som om gamle mørke Minder steg op i hans Sjæl og trængte sig frem i Ord ubevidst, imod hans Vilje. "Ti stille med dette," bad Dick indtrængende, "for Fru Weldons Skyld!" Og han førte den gamle Negerslave bort. Man valgte en anden Lejrplads og kastede sig ned for at sove. Mørket faldt hurtigt paa.
Himlen var dækket af tunge Skyer, der hang saa lavt, at man næppe kunde skeldne Topsejlene. De to smaa Lygter paa hver Side af Kompasset kastede kun et blegt Skær over den hvide Skive og formaaede ikke at sprede Mørket selv i den umiddelbare Nærhed af Rorgængerens Plads. Dicks Øjne, som saa længe havde været fæstede paa Kompassets lysende Flade, havde næsten mistet deres Synsevne.
Mikkel gik ikke langt ind i Kirken, han blev i et Hjørne tæt ved Døren, og da han følte sig som brudt i Benene af Træthed, satte han sig ned paa Gulvet helt inde i Mørket. Han lukkede Øjnene. Orglet blev ved at suse stille. Det dulmede, det gjorde ham tillige tungere om Hjærtet. Han var den, der stod udenfor som ellers altid, derfor hørte han den kvægende Musik saa kvalt og langt borte.
Hun løftede sit Ansigt: -Jeg har været egenkærlig, jeg véd det nu, sagde hun og det var, som hun talte til nogen over sig: -Men jeg skal ikke være det længere og din Livsevne skal ikke mere være død. Faderen stod i Mørket: -Hvad vil Du, jeg skal svare Dig? Moderen rystede paa sit Hoved: -Du skal ikke svare mig, sagde hun: -Jeg har ikke talt for at faa Svar, men for at have talt.
Det Baand, som bandt mig til dette Sted, er revet over og knyttes aldrig meer. Kan hænde, min jordiske Lykketraad er bristet med det samme; men skal der end herefter falde Skygge over min Vei, saa har jeg dog, lovet være Gud, det Lys i mit Inderste, som kan lede mig frem igjennem Mørket. Jeg har Guds hellige Ord til min Trøst, og jeg har Sangen til at lette mit Hjerte.
-Det er hos Christen Nielsen, sagde Brandt. Et Nu saá de Brandskæret, bag Laderne, i Mørket. -Pas Avlsgaarden, sagde Konferensraaden til Forvalteren.
Men Fru Hertz, der sad paa Bænken ligefor os, rystede undertiden sine graa Krøller, idet hun betragtede os med et overbærende Smil, som om denne Snak trættede hende, men tillige med et spørgende Blik, der syntes at søge en Hemmelighed under denne Ordleg. I Schandau var der neppe Tid til Andet end at spise til Aften i en Hotelhave ved Floden. Mørket faldt hurtig paa. Hertz mindede om Hjemtouren.
Et Par Mil fra Helsingør tog de ind og bedede i en Kro, Mørket var falden paa. En halv Mil inde i Landet ringede en stakkels Kirkeklokke endnu ud mod Aftenrøden, den klagede, skændte, mjavede utrøsteligt som en Kat, der gaar rundt ved Udhusene og ryster Dugstænk af Poterne og leder og leder efter sine døde Killinger.
Karl fik slukket Lysene. -Brandt, Brandt, kaldte Frøken Petersen og slog paa Døren. Og Ida svarede henne ved sin Seng, fra Mørket: -Ja, ja, jeg er vaagen. De hørte hende gaa igen, før Karl hviskede, i saadan en halvt drengeagtig Tone: -Men jeg kan da blive lidt endnu ... vi kan sidde foran Kakkelovnen. Ida svarede ham ikke; men hun satte sig foran Kakkelovnsdøren, som Karl havde aabnet.
Saa vedblev han efter en Pavse: "Men der er jo ikke noget at gøre ved det, vi maa finde os i det." Jeg svarede ikke, men ventede paa, at han skulde foreslaa et eller andet. Et Øjeblik efter syntes Mørket ikke mere at have noget at sige for Nikola. Han tog mig i Haanden og førte mig lige gennem Hulen ind paa Forstuen. "Pas paa," sagde han, "her er Stigen."
Dagens Ord