Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Drengene havde lavet Glidebaner langs de store Grofter. Fru Berg og Tine gled Tine forrest. Fru Berg, hun lo og faldt; Tine satte afsted saa fejende og bred som en Fregat, der saettes paa Vandet. Saa gik de stille igen, mens Sneen knirkede under deres Fodder. Langt borte horte de over Marken Lyden af Violin og Flojte. -Det er hos Anders Lars' til Dansen, sagde Tine.
Ude paa Reden stak et Par Skibe som Skeletter Masterne og ovre fra Værfterne lod Klangen af Hamrene mod de høje Skibsskrog som Lyden af besynderlig dumpe og brustne Klokker. Berg sad der længe, stirrende frem mod Taagen og det døde Sund. Da han kom hjem, laa der et Brev paa hans Bord.
Gusta havde blottet det stille Ansigt paa dets Pude. Ude paa Pladsen horte man AEreskompagniet, der rykkede op, og de forste Praesters Vogne, som holdt ved Skolen. Tinka tog imod dem; men Madam Bolling var allerede ude i Kokkenet ved Lyden af de Vogne: De skulde jo ha'e Kaffe, de maatte jo ha'e Kaffe alle Pastorerne. Er der mange, Tinka? spurgte hun og skjalv helt ved det.
Barton ventede taalmodigt paa os i den hvide Dagligstue, og vi havde ikke siddet og spist Smaakager i mere end fem Minutter, da Lyden af en Vogn paa Vejen udenfor Vinduerne forstyrrede vor kunstige Konversation. "Det maa være Bob, der kommer," sagde Hr. Carruthers og gik tøvende ud i Vestibulen for at tage imod sin Gæst. De kom lidt efter ind sammen, og han forestillede Lord Robert for mig.
Fru Adolf og Fru Martens blev staaende i den store Sal, de begyndte saa smaat at vande Høns igen, hver paa sin Side af den gyldne »Victoria« ... Og dumpt lød helt herud Lyden af Jerntæppet, der rullede sig ud som en truende Væg og faldt tungt i Gulvet, for første Gang. Alle var gaaet, og »Konsortiet« sad, lidt mat, i Kontoret. -Nydelig Dag, nydelig Dag, sagde Martens til Hr. Spenner, der kom ind.
Jeg hørte stadig Lyden, men nu var den kommet forbi min Dør, og saa snart jeg indsaa dette, listede jeg mig hen til Gangen og saá ud. Jeg havde Overblik over den snevre Korridor, men den var tom, og jeg følte instinktmæssigt, at Manden var gaaet ind i det Værelse, der laa ved Siden af mit. Han kunde nemlig ikke have haft Tid til at komme videre.
Jeg rejste mig derfor op fra mit Leje og vilde lige til at gaa op og ned i Værelset i Haab om, at jeg skulde blive saa træt, at jeg kunde falde i Søvn, da jeg hørte Lyden af hemmelige Fodtrin ude i Korridoren. Jeg stod som rodfæstet og prøvede paa at lytte, medens Blodet hamrede i mine Tindinger.
Men hver Gang den uhyre Lyd begyndte paany i hans Øre, var den kommen nærmere og gennemskingrede ham forfærdeligere end før. Det var den samme Lyd, han havde sporet i sin Ungdom, men da var den svag og fjærn, tusinde Mile borte. Siden var den vokset, hver Gang den mindede ham. Og nu var Gnyet saa vældigt, at der ikke var andet, Mikkel blev borte deri. Det var Lyden af en Stenkværn.
-Naa, sagde han. Godt er det, at den gamle har samlet en Formue ... Der kommer vel bedre Tider igen.... De skiltes, og Berg gik endelig hjemad Han blev ved at sige til sig selv: Ja, ja ja, ja den gamle har jo Formue og fo'r sammen hvert andet Minut ved Lyden af sine egne Skridt, saa urolig var han.
Ved Lyden af hans Stemme rettede Hans Excellence pludselig hele sit Legeme og de store Aarer i hans Pande svulmede under en kæmpemæssig Anspændelse, mens han sagde meget brat: -Der er altsaa sælgelige Papirer? Hans Tunge var stanset et Sekund i Munden foran. Ordet "sælgelige", men hans Stemme lød som altid: -Saa maa Du sælge, sagde han. -For hvormeget?
Dagens Ord
Andre Ser