Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Nu kunde jeg spare mig mine Overveielser og gik derfor uden Videre hen til Emmy, der i dette Øjeblik talte sammen med Gamle. »De erindrer vel, at De har lovet mig den første Dands«, sagde jeg til Emmy. »Nei det tager De Feil i«, svarede hun, »thi den har jeg for længe siden lovet Christopher. Men hvilken af de følgende Dandse, De ønsker, skal jeg gjerne dandse med Dem.«
Jeg kunde ikke sige, at jeg ikke havde hørt et Ord af, hvad han sagde den Aften, og ikke havde nogen Anelse om, hvad jeg havde lovet. Selv hans Overvurdering af sig selv fortjente ikke et saadant Slag! Og jeg dæmpede min Stemme og min naturlige Vrede over hans Ord og sagde ganske blidt: "Vær ikke vred.
Jeg har lovet, at Véronique skal staa udenfor Døren, naar jeg har Besøg." "Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, at han vil faa Ret, siden jeg er i London," sagde Lord Robert. "Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, alvorlig Mine, "hvor kan De vide, om jeg vil høre paa Dem? De kan ikke blive ved med at tale til døve Folk, vel?" "Er De døv?" spurgte han.
-Ja, sagde hun: flere Gange. Tante Bothilde sad lidt. Saa sagde hun: -Vi og vore fatter det jo ikke. Men Gud være lovet, det vedkommer ikke os. Tante Anna sagde: -Naa, Du, der foregaar vist meget i Livet. Det bedste er at lade, som man ikke ser ... saa li'esom er det ikke. Men de Folk har jo heller ikke Opdragelsen.... Moderen blev ved at smile: -Mon den hjælper? sagde hun.
Jeg forestillede mig som en Ven af Fru Stephensen og hendes Mand, hvilken sidste jeg igaar Aftes havde truffet, og hvem jeg havde lovet jevnlig at skaffe Underretning om, hvorledes det gik hans Hustru, da jeg opholdt mig længere Tid i Dresden.
Men han virker med samt sit Weimar nu paa mig, som var han af Sten. Tante Anna foretrak de kvindelige Forfattere og der førtes derom en skændende Strid: -Sproget kan jo, sagde Tante Thilde, være meget pynteligt, men Indholdet, kære Ven, det er altid det samme om den Kærlighed. -Og det Stadium kommer man jo dog, Gud være lovet, over. Desuden, man kan ha'e nok i Livet. Før Te gik Tanterne igen.
. . . Hvad han sagde til det, Jens ja hvad skulde han sige? Han kunde jo ikke tage en Kæp og drive den bitte Herremand fra Døren. En mærkelig Ting var det nu, som han hængte ved hende. Nu gaar hun jo nede hos Faderen og gør Ansigtet langt efter ham, han har vel lovet at komme hjem med aldrig saa meget godt, at de kan faa hverandre. Hvem ved? Fruen paa Gaarden er ikke tilsinds, sandelig om hun er.
Der gik lidt Sø, og Konebaaden vred sig; men vi skød dog alligevel en god Fart, da Hjemlængselen havde øget vore Roerskers Kræfter. Vi talte netop om et lille Ankomstgilde, Udliggeren havde lovet os, da den forreste af Roerskerne, Abrahams Kone Elina, springer op i Baaden og peger fremefter. „En Blære!“ raaber hun. Og langt ude ser vi noget komme og svinde i Bølgerne.
Klokken var godt ti, og Enkebaronessen sad foran Spejlet ovre i det grønne Gæsteværelse og fik Krøllerne soigneret for Natten. Hun havde i Dag, den gamle Grenader, foretaget endnu et sidste Forsøg paa at vække Helmuth af hans Døs. Og han havde lovet at tage sig sammen.
Hvoraf jeg vidste, at der var mere i Historien med Angela Grey, end det saá ud til. "Evangeline," sagde han, "jeg vil altid elske Dem; men Frøken Grey er en meget agtværdig ung Kvinde, der er ikke et Ord at sige imod hendes moralske Karakter og jeg har lovet hende Ægteskab saa vi maa maaske hellere sige Farvel."
Dagens Ord
Andre Ser