Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Saafremt jeg ikke hører fra Dem i Aften, hvornaar vil De saa have, at jeg skal se ind til Dem i Morgen?" "Det skal jeg lade Dem vide før Frokost. De er da ikke bange, vel?" "Ikke Spor." "Og De siger ikke noget til nogen om vor Mission, selv om man skulde prøve paa at tvinge Dem til det." "Nej, det har jeg jo lovet," svarede jeg, idet jeg rejste mig.
»Nei det kan jeg virkelig ikke«, var Svaret, »thi den har jeg lovet Frederik, men anden eller tredie Dands vil jeg gjerne dandse med Dem.« Men kunde jeg ikke dandse første Dands med Andrea Margrethe, saa vilde jeg slet ikke dandse med hende. I det Samme traadte et Par nye Fremmede ind, og Andrea Margrethe ilede fra mig for at tage imod dem.
"Nej, nej," sagde jeg og kæmpede svagt for at komme fri, medens jeg var saa glad over, at han holdt saa fast paa mig! "Det er alligevel umuligt, og det gør det kun endnu haardere. Christopher kommer for at besøge mig Klokken fire, og jeg har lovet Lady Ver, at jeg ikke vilde være en Nar, og at jeg vilde gifte mig med ham."
Magister Søren skylder mig Tak for adskillige Indbydelser, baade til Middag og Aften, og har ogsaa lovet at gjengjælde mig. Peder. Ja men hvad skal jeg med den Hjælpedegn? Jørgen. Jeg vil siger Jer en Ting, Peer Ras, og det er, at tager I ham ikke, saa faaer I ham, og saa bliver det Sidste værre end det Første, for saa bliver det den nye Skriverdreng. Peter. Den nye Skriverdreng!
Lidt efter gik jeg, for hun fandt pludselig paa, at hun vilde komme ned til Lunch. "Jeg tror ikke, at det er sikkert paa det nuværende Stadium at lade Dem være alene med Robert," sagde hun. Jeg blev vred. "Jeg har lovet ikke at lege med ham, er det ikke nok?" udbrød jeg.
Julius begyndte at servere Suppen højtidelig, som bar han et Par Offerskaaler. Samtalen tog fat om Spisestuer og om at sidde. -Her har man da, Gud være lovet, Plads, sagde Hr. Mourier, der bandt Servietten op om sin brede Bringe.
»To Dandse«, sagde Andrea Margrethe, »og jeg har ogsaa lovet Frederik to og Christopher een!« »Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to hvorfor skulde han have flere end jeg?« Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme. »Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To«, vedblev jeg.
Jeg var ved at køre fast, da jeg pludselig fik saa glimrende en Indskydelse, at jeg ikke kunde lade være at beundre min egen Opfindsomhed. "Grev Boutkine," sagde jeg, "jeg befinder mig i en meget vanskelig Stilling!" "Og hvorfor?" spurgte han. "Fordi jeg har lovet at beskytte Deres Liv." Han begyndte at hænge med Næbet. "De vil da ikke tage Deres Løfte tilbage?" sagde han.
-I disse Tider, sagde hun. Madam Bolling rokkede hjemad. Skovrideren havde lovet at tale med Tine. Han havde staaet paa Trappen da hun gik og set ud i Luften: -Nej, vi kan ikke undvaere hende , havde han sagt. -Nej, det kan vi ikke, havde Madam Bolling svaret. Og saa var hun rokket hjemad.
Nu kom de tre sidste Slag for Gud Fader, Søn og Helligaand stærkt og kraftig løde de, det sidste vedblev endnu i lang Tid at bæve gjennem Luften, og saa blev alt ganske stille. »Det var for sidste Gang i det gamle Aar«, sagde Emmy, idet hun foldede sine Hænder, »Gud være lovet og takket for alt Godt, som han har givet os.«
Dagens Ord
Andre Ser