Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Men et Nu efter sagde hun: Ja Det er sandt aa, man glemmer saa let, at Grev Schønaich er gift. Børnene havde hørt op med at lege ved Nørup Kær, og Aftenklokkerne havde lydt over Engen. Det sidste Skær af Solen sluktes over Thorsholm Skov, og den bølgende Damp fra Mosen var kold og fugtig.
Minna klyngede sig fast til mig og knugede min Arm: »Der kan da ikke ske Sammenstød?« »Vist ikke!« Og forresten, hvorfor skulde ikke den lille Dampbaad kunne blive seilet i Sænk? og man drukner lige saa let midt paa Elben som midt paa Atlanterhavet. Denne lille Fare forenede os inderligere end alle Fremtidsdrømme.
Jeg indsaae, at der gaves en hel anden Verden, jeg mener ikke af ydre Kaar, men af Tanker og Følelser, helt andre Synsmaader for, hvad der havde Værd og ikke havde det, end det Væv, som Moder havde spundet om mig af tvivlsomme, men temmelig let anvendelige Leveregler, forbundne med mange sentimentale og himmelvendte Fraser, der ikke syntes bestemte til andet end til at kaste et Slør over hine.
-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille Optog.... Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde Generalinden efter en lille Pause: -Men Du, det bli'er ikke let for en Mand....
Hvad skal det betyde? spurgte Karen og prøvede paa at sparke Tørklædet af sig. Jeg fryser ikke! Nej, men her er saa mange Myg, Baby. De kan let stikke dig! Baby drejede Ansigtet om mod sin Lærerinde og smilede taknemmeligt. Du er dog saa god og rar og sød, Frøken Jansen! sagde hun. Jeg holder næsten mest af dig af alle, alle Mennesker!
-Den kære Excellence er saa munter idag, sagde Fru Mouritzen og rokkede let med sit Hoved, og, som om hendes Næse pludselig havde vejret et eller andet, sagde hun paa en Gang: -Hvad er her hændt? -Intet jeg véd af, svarede Marschalinden, der ved hendes Ord havde løftet sine Øjne mod Moderens Ansigt og atter hastigt taget dem bort.
Han saa nu ellers ikke ud til at more sig saa meget som han lo. Det var selve Bispen. I det samme blev der stille i Stuen. Da Kumpanerne havde let ud, var det, ligesom Spøgen ikke stod til at redde; de skelede forlegent til hinanden med vaade og røde Øjne, de tørrede sig og tog forgæves Tilløb til Grin igen. Pigen paa Fadet sænkede langsomt Hovedet, det sorte Haar faldt fremefter og hang lige ned.
Men for min Person beder jeg kuns om en Kop Chokolade; jeg nyder aldrig Andet paa Formiddagen, jeg bliver saa let echaufferet. Claus . I Eders présence fornemmer jeg i Grunden hverken Hunger eller Tørst. Men en lille Bagatel.... Abigael . Et Stykke Postei maaskee? Claus . Tak, hvis det findes. Abigael . Et Par Skiver Skinke? Claus . I er altfor god. Abigael . En lille Agerhøne eller to? Claus.
Han betragtede Kvitteringen og der gik en Trækning som en Grimasse hen over hans lammede Ansigt. -Din Haand er bleven saa let at skrive efter, sagde han til Hans Excellence, der havde rejst sig: -Vil Du sætte dit Segl under.
Ha! det ta'r han sig vist let! lo Frederikke. I det samme lød det stakaandet fra Charlotte: Der er Vognen! Og Pigebørnene for igen til Vinduerne ... Men det var kun en Arbejdsvogn, der rumlede over den brolagte Vej mellem Ladegaarden og Borggaarden. Er der nogen, der ved, hvor Mor er henne? spurgte Sofie saa. Hun har vel lukket sig inde i Kapellet. At hun kan holde det Liv ud!
Dagens Ord
Andre Ser