Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Ja, det faar de da allenfals ingen Børn af! sagde Staldkarlen, gamle Jens Pinedød, eller Pin'de-Jens, som Medtjenerne kaldte ham. De omkringstaaende Koner og Piger hvinede af Latter, og Fru Line lo muntert med. Hun havde paa Døtrenes indstændige Anmodning kostumeret sig i Pelskaabe, Sommerhat og Solskærm. Hun gik rundt og talte med Konerne og Børnene.
"Vel har jeg", siger han til Hovmesteren, der med en spørgende Mine betragter ham, "adskillige Gange forvandlet om jeg saa maa sige en tam And til en Vildand; men at forvandle et tamt Sviin til et Vildsviin det ligger udenfor min egentlige Praxis!" Men hvad er det for en Latter, der lyder derhenne?
Han svingede frem og tilbage og fægtede med Armene. Hvert Øjeblik maatte han sætte sig ned. De andre vred sig paa Tofterne af Latter. Preben Flyge laa nogen Tid og saa paa det. Baaden kom ikke videre: den syntes fordømt til stadig at snurre rundt om sit eget Midtpunkt. Tilsidst tog Mandskabet ombord Aarerne ind. Og efterhaanden blev de stille ogsaa de.
Hun brast i Latter. "De lille Pus!" sagde hun. "Vi to vil være gode Venner. Men De maa ikke lege med Robert Vavasour. Han tilhører mig! Han er et af mine egne, særlige Kælebørn. Er det en Aftale?"
Som han havde tænkt sig det havde han været til Latter paa Fabrikken. Og det havde kostet ham store Anstrengelser at faa Direktøren bort fra, at det var ham selv, der havde fremkaldt Artiklen for at gøre Reklame. I al Fald maatte han være fremkommen med Udtalelser, der kunde have givet Anledning dertil, havde man sagt.
Men netop nu brast hele Selskabet undtagen Minna i en Latter af den Art, der pleier at lønne mindre smagfulde end træffende Vittigheder, og dækket af denne Støi fik jeg uden at røbe mig opfyldt min Pligt som Cafégjæst. En høi, skjægget Mand, der sad ved Siden af Minna, havde strax været mig paafaldende. Hvo kjendte ikke i alt Fald fra Billeder vor store Lyrikers Kjæmpeskikkelse og Vikingeaasyn?
Sangen kunde endog pludselig afbrydes af en munter Samtale og en hjertelig Latter. Jo varmere Solen blev, desto gladere lød Melodien, og desto livligere og mere fortrolig blev ogsaa Stemningen ombord. Og saaledes vedblev man da at glide langsomt ned gjennem Solskinnet, ned ad den stille Flod med de sommerklædte Bredder.
Menneskene gled dog alligevel derhen, hvor deres Skæbne førte dem o. s. v., o. s. v. ... Og han lo forceret op og kyssede hendes Haand og skyndte sig ind mellem de andre Gæster. Og snart hørte man hans Latter og Tale klinge højlydt gennem Stuerne ...
-Det er blevet en Vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunde undvære det. Vi satte os. Ja han var helt den gamle: de samme Øjne, blaa og troskyldige, den samme Latter, saa klar og trohjertet. Jeg sad nogle Øjeblikke og saa paa ham. Saa sagde han: -Vi sidder og ser paa hinanden og hver tænker om den anden: Hvor han har forandret sig i de otte Aar. -Otte Aar er det otte Aar -Ja, det er otte Aar.
»Det er, fordi den gaaer saa langt borte, den er jo ovre i den anden Ende af Gaarden, derfor seer den saa lille ud«, skyndte Andrea Margrethe sig at sige, men jeg kunde see paa hendes Ansigt, at hun kæmpede en haard Kamp med sig selv for ikke at briste i Latter. »Aa hvad er det for en Snak«, svarede Præsten; »kom Mo'er og see: er den Hane nu ikke bleven mindre end igaar?
Dagens Ord
Andre Ser