United States or Bahamas ? Vote for the TOP Country of the Week !
En halv Snes Skridt derfra slog et Par Arbeidere smaa Jernkiler paalangs ind i en stor Sten, der skulde flækkes. Længere borte fra hørtes Lyd af Hakker og Stemmer. Manden i de tærnede Benklæder traadte tilbage fra Stenen; der viste sig en tyk, nedhængende Snor ligesom Halen af et Dyr, som var krøbet ind i et Hul.
Ved den Bestemthed, blandet med elskværdigt Lune, hvormed hun afgav denne Erklæring, rev hun mig hovedkulds ned fra min Overlegenheds Piedestal og gjorde mig, sandt at sige, saa lille, at jeg gjerne kunde være krøbet i et Musehul.
Det var franske Romaner, Erhard laante hende, og som hun læste hjemme, krøbet sammen paa sin Sofa, med smaa tøsede Udbrud af indvendig Munterhed; noget nær med en Glæde som den, hvormed et Barn genhilser Gaardhanens Kontrafej paa Abc'ens første Blad. I Marginen skrev hun bemærkninger og Karakterer med Blyant.
Jeg gaar efter Suset mod Skoven. Mit Hjem naar jeg har strejfet viden om. Jeg elsker dig, du store fredfulde Skov. Ingen Sti og ingen Plet gemmer du, hvor jeg ikke har sat mine Fødder. Gennem Tjørne og Krat har jeg krøbet paa alle Fire ad Dyrenes Vexler for at se, hvor de ledte hen. Og i et af dine slankeste Træer har jeg skaaret to Navne saa højt oppe, at kun Vinden kan naa dem.
Den gamle standser i et dybt Buk, ryster sig og slaar med Vingerne, saa det dundrer i Jorden. Küh ... kühh! Lavt flyver han bort og slaar ned et Sted ovre ved en af Holmene, hvor han har set en tyk Madam forsvinde under en Dusk Gyvel. Alle Hønsene har rejst sig. De kagler i Munden paa hinanden; mens Hanen er krøbet ned i et af Baldrehullerne. Velbehageligt skyller han Støv ind over Ryggen.
Paa den anden Side Kløften saa han hvide Kvinder holde Ting siddende i en Rundkreds paa Stenene og med den store Kvinde højt i Midten. Da vilde han sende en Due. Noget efter saa han dem stige ned allesammen. Og en Time efter viste de sig en for en paa hans Side af Kløften, vaade og grønne paa Hænder og Knæ af Planterne, de var krøbet igennem. Og han stod rank paa Guldet.
Selv i de mindste Blodkar længst borte fra Hjærtet er Blodet holdt op med at pible, og de tyndeste Hinder størknet. Hver eneste lille Celle har lukket sig fast i. Kold og stiv. Med Dagen kommer Fluerne. Nattens Hvile har modnet Æggene i Moderlivet. Det er Tiden nu at sætte Frugt. I Skarer er de styrtet over hende. Overalt er de krøbet ind.
Hvor der var Mødre med, konverserede han og præsenterede Charlot, naar han da kunde finde ham. For han forstak sig oftest og sad krøbet sammen og sov ved Foden af et Træ, med Hovedet ned mod sine Knæ. Saa blev han knubset op Hr. Theodor Franz knubsede rigtig fast, med de knyttede Knoer lige ned mod Nøglebenet til han blev vaagen og fik fat paa Pisk og Top, som laa ved Siden af ham paa Jorden.
Han taler med lav Stemme, som man gør det, naar man staar overfor noget, man ikke forstaar. Hun nikker hen i Retning af en Busk. De' ... æ ... hang fast i Grenene ... før a'et sank. Han staar lidt og ser fast paa hende, saa vender han sig om imod Folkene, der er krøbet ud paa Tørvebænkene. Saa søger vi der, Folkens. Mændene, som et Øjeblik har hvilet, begynder at rode rundt i Vandet med Rafterne.
Dagens Ord