Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. oktober 2025
"Ærlig talt, jeg kan ikke se nogen, men De kan være vis paa, at jeg skal anvende al min Kløgt i Aften for at fremstille Sagen til Gavn for mig, skønt jeg ikke har noget Haab om, at det vil lykkes mig. Ser De, denne Mand har alle Kortene paa Haanden, og vi, ja det er, som om vi spillede ganske alene imod hele Banken.
Han sad og trommede med Knoerne paa Spillebordet og saa paa Uret hvert halve Minut. Klokken er elleve, sagde Hans Højhed. Han havde allerede Kortene i Hænderne. -Ja Deres Højhed. Maria Carolina tog Plads, og Hans Højhed gav Kort. De spillede i Tavshed, gav, tog Kort og stak. En Lakaj listede over Gulvet med Theservicet. Komtesse von Hartensteins Strikkepinde raslede sagte.
Jeg vil vide, om der ikke ligger en rød Pige til mig, for Lis har røde Fletninger og Fregner i Huden. Jeg ser dig skyde Kortene ud og ind imellem hinanden, og hvert Øjeblik betragter du mig. Jo, Gue ligger der en rød Pige til mig ... Vi ser hinanden dybt ind i Øjnene og forstaar hinanden. Tørverøgen fylder Køkkenet.
... Kaffen var drukket og Spillebordet var slaaet ud, i den midterste Dagligstue, hvor Hans Excellence gik til Kortene sammen med Grev Eck, Schulin og Professoren. -Nu skal jeg snue, min Pige, sagde Gehejmeraadinden, der, hvor hun saa var, altid sov et Kvarter, efter Kaffen.
Svendsen fik "Nyhederne" fra Hamborg mod Efterkrav. -Satan til Griseri, sagde Bai glad. Han talte altid sagtere, naar de "var ved Arkivet", skønt Døren var lukket. -Satan til Griseri, gamle Svendsen, sagde han og holdt Kortene op for Lampen. De blev ved at se paa Kortene. Bai gned sig paa Knæene. -Men denne er høj, sagde han. Denne er vanskelig, sagde han.
Søstrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Læben, blev rød i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl uafladelig pludrede med Tanten. -Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man.
Hun havde lært denne velsignelsesrige Tilflugt at kende allerede som Barn, da hun efter sine Forældres Død kom i Huset hos sin Mormoder, en paa de Tider berømt, gammel Kvinde, der ganske vist selvfølgelig troede baade paa Gud og hans skinbarlige Modsætning, men som dog stedse saavel i egne som i andres kritiske Øjeblikke fik sine Tvivl og derfor greb til Kortene som de eneste alvidende og ufejlbarlige ...
Malcolm sad til sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med Esserne men jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa nær ved mig; saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille alle Kortene op fra Gulvet.
Men med Et blev den lille Priorinde blodrød og slap sin Søns lyserøde Brev. Undertiden skrev Otto Heinrich ogsaa paa Brevkort nu. Da Priorinden første Gang fik et Postkort og saa' der med sin Søns Haand det "Kjære Moder!" som alle fremmede Øjne havde kunnet læse, følte hun som et Stik i sit Bryst. Hun viste aldrig Stiftsdamerne Kortene og talte aldrig om dem.
Grevinde Rosenkrands saa, at hun var meget bleg, og reiste sig: De har det vist ikke godt, sagde hun. -Aa tak det er kun lidt Tandpine. Hun gik nærmere til Bordet og betragtede Spillet. Det evindelige: -Køber De. -For hvormeget? Irriterede hende, mens hun led. Bernstorf saa op fra Kortene. Hvorfor spiller De ikke, Grevinde Urne, spurgte han. -Jeg har Tandpine, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser