Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Det var blevet Adolfs Vane at hænge her i Kontoret til ud paa Natten kun med Selskab af den halvsovende Spenner, der tavs kradsede i sine Bøger. Og naar det var blevet for koldt og snart hen paa Morgenen, maatte Spenner følge ham hjem, gennem hele Byen, lige til hans Dør; skønt al deres Samtale var et Par Tal, Spørgsmaal og Svar, Summen paa en Veksel eller paa en Regning mens de gik.
Jeg sad bag min Busk og ventede og frøs dygtig, thi det var meget koldt, og jeg havde ikke givet mig Tid til at tage Overtøi paa. Ogsaa følte jeg mig noget uhyggelig tilmode: min Phantasi begyndte allerede at foregjøgle mig alle Slags Billeder af Dødningeknokler og Beenrade, som beredte sig til at opføre deres klapprende Dands rundt om mig.
De tænker nu ved Dem selv: hvis jeg stod Fare for at miste Minna, hvor ganske anderledes sønderknust vilde jeg da ikke være, hun maa dog have et koldt Hjerte. Jeg saae ned og syntes at Stuen løb rundt for mig. Hvorledes faldt hun dog paa det? hvorfor kom netop de Ord hende paa Læberne, Ord, som paa en ganske anden Maade, end hun kunde ane, vare lige paa Sporet af mine hemmeligste Tanker!
Det var intet Under, om hun sov ud en Gang. Moderen vilde lave Kaffen og bringe den op, naar hun vaekkede hende saa kunde hun drikke den paa Sengen. Saa mange Gange hun havde bragt Kaffen op, Vintermorgener, naar det var altfor koldt og Tine dog saa gerne laa lidt laenge. Madam Bolling gik og talte med sig selv, mens hun fik alt i Orden.
Tine kom frem i Doren til Skovriderens Stue: Vil I se, sagde hun, nu er vi faerdige. -Ja, lad os det, svarte gamle Bolling, og de gik ind gennem Skovriderens Stue i det blaa Kammer, hvor den ene smalle Seng stod forladt op ad den lyseblaa Vaeg, og der var koldt, saa de to Gamle skuttede sig ved det. De stod alle tre foran Sengen Tine havde haengt Fru Bergs Billede op ved Hovedgaerdet.
Saa faldt han sammen foran Konsollen, ramt som af tusinde Slag, han syntes, han saá ind i et Mørke, hvor alt var slukket, et koldt, ubeskrivelig dybt Mørke Saa ubeskrivelig ræd, saa ubeskrivelig træt stirrede han ind i Svælget, og han syntes, at dér begyndte det forfærdelige Intet.
Hun syede, eller Hun havde taget en Bog men Sytøiet faldt ud af hendes Hænder og hun læste ikke ... Hun sad kun ørkesløs og forstenet, og uden at hun vidste af det, kunde hjælpeløse Taarer rulle ned ad hendes Kinder. Eller hun reiste sig og gik ind i Riddersalen, hvor der var koldt med Sneblomster paa Ruden. Men hun mærkede ikke Kulden.
Men det var dejligt ogsaa her. Saadan at tale til Folk, som hun havde gjort, at faa dem alle til aandeløse at høre paa sig, at lytte til, hvad jeg sagde. Han gav sig til at efterligne hendes Stemme, han lavede lange Tirader, som han sagde med hendes Betoning, langsomt, koldt. Saa saá han hende pludselig staa med Ryggen mod Stolen med udstrakt Arm, stolt, sejrsrolig i sit skinnende Atlask.
Kom nu, Clara! raabte hun og satte sig ned og gav sig til at plaske med Arme og Ben, saa Vandet sprøjtede og skummede rundt om hende. Frøken Mascani var nu ogsaa fuldstændig afklædt og stod og bandt omhyggeligt sit Lommetørklæde fast om sit Hoved. Saa gik hun hen og stak sin ene Fodspids i Vandet. Uh, sagde hun og gyste let det er koldt! Kom her ud! skreg Karen!
Munden lukkede sig med et Suk det unge Hoved faldt helt tilbage. Saa sank Fru Appel med et Skrig ned over sin livlose Son. Tine trykkede hans Ojne til. Fru Appel satte sig igen, og hun begyndte at klappe hans Haender, der var stive, og hans Ansigt, der var koldt laenge. Time paa Time. Tine havde rejst sig. Langsomt gik hun bort fra Sengen: hun vidste ingen Trost.
Dagens Ord
Andre Ser