Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
»Men De maa dog skamme Dem«, udbrød Andrea Margrethe, »to voxne Brødre, der kommer op at skjændes og det ovenikjøbet om en Psalmebog. Det er dog virkelig altfor galt. Vil De endelig begge To laane min, saa kan De see sammen i den, det er den simpleste Maade at afgjøre Striden paa.« Kirken var kold og fugtig, men det gjør ikke Noget, naar man bringer et varmt Hjerte med.
Men undertiden fo'r Giovanni om Natten pludselig op af Søvne: han havde set Løvindens Øjne paa sig i Drømme. Han satte sig op badet i kold Sved, og han saá over til Battys Seng, om han sov. Timevis sad han i Mørket, med Armene om sine Knæ, i tung Grublen. I den sidste Tid var ogsaa Batty søvnløs. Naar Giovanni vaagnede, forfulgt af sin evige Drøm, hørte han Batty kaste sig i Sengen og sukke.
-Ja, sagde Ladyen, jeg kan endnu et. Og i den samme Stilling, uden at røre sig, sagde hun, og hendes Altstemme farvedes blødere: Naar i de lange Nætter jeg ensom hviler og ingen ser mit Ansigt og ingen mine Øjne, der er tørre da tænker jeg: Hvis jeg var død. vilde Du dog komme og knæle ned, der hvor jeg hvilte, og min Haand, som Du nu skyer, vilde Du tage, nu, den var kold, og ind i mit Øre, der ej kunde høre mer, vilde Du hviske, in Stemme fra den Gang: Hvor jeg dog elskede Dig ... Og den Døde vilde smile.
Naturen selv var udeltagende, det var en graa Morgen, Jorden var kold efter Regn. Mikkel saa ud over de lavt svungne Bakker og tænkte paa, at Landet alene varer, medens Slægterne skrider hen over det som Skygger af Skyer. Saa begyndte de at tørne sammen. Men Adelsmændene var for faa.
Og halvt uden at gøre sig Rede derfor trykkede han et let Kys paa hendes Kind. "Fy, hvor De er uartig," sagde hun og slog efter ham. "Hvad tror De, min Birgermand vilde sige om det, hvis han havde været hjemme? Jo, De er sandelig en net Herre!" Flyge sagde intet. Han gentog med kold og klar Bevidsthed i sit stille Sind de Ord: "Det var dumt, det var dumt!"
En kold, gennemblødende Efteraarsregn, pisket af en hvinende Storm. Hjemme hos Høgs var det mindste Barn sygt. Lungebetændelse. Berg gav kun ringe Haab. Der var sat Skærm over Lampen. Stella sad ved Vuggen i Mørket henne i Krogen ved Kakkelovnen. Hun vuggede med Foden, helt mekanisk; naar Barnet klynkede, gav hun sig til at nynne sagte.
Skæbnen syntes at modsætte sig, at Lord Robert talte til mig selv naar han forsøgte paa det og jeg følte, at jeg maatte være ekstra kold og afskyelig, fordi jeg naa, jeg kan lige saa godt sige det synes, at han er saa indtagende. Jeg saá ikke en eneste Gang paa ham gennem mine Øjenvipper, og efter den følgende Dag prøvede han ikke engang paa at faa en Forklaring.
William havde rejst sig, hans Haar var vaadt, Læberne bevægede sig i smaa Ryk, og han aabnede med Møje Kæberne ... Det varede lidt, inden Professoren talte: "Nu saá man, hvad De vilde." sagde han. William svarede ikke, han syntes, Professorens Tone var underlig kold og kort.
Paa kolde og klare Aftner flakkede Moderen om med Tine, hen over Markerne med deres spæde Grønne, op paa Bakker, op paa Højder, hvor hun saá vidt. Der elskede hun at staa. Luften var endnu kold og bed i hendes Kinder, mens Solen gik ned i et blegnende Rødt. Hun stod, med den løftede Haand over Øjet, rank mod Himlen, som spejdede hun efter Vaaren, der kom.
Og Hænderne, hun rakte ham, var blevet skælvende og kolde. -Er Du bange, Pus? -Jeg vil snart gaa, sagde hun, og hun blev ved at være angst og kold. Sent hen paa Morgenen skulde hun gaa. Karl var utidig. -Du behøver kun at følge mig til en Droske, sagde Ida. Det gjorde han saa kun, og da Ida var inde i Vognen, bøjede hun Hovedet ned og kyssede hans Haand, der laa paa Vogndøren.
Dagens Ord
Andre Ser