United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mine Kinder brændte, og mine Hænder var saa kolde; det hele var saa kejtet og kedeligt, ikke nær saa simpel en Sag, som jeg troede, da jeg var oppe i mit Værelse. Da det var ganske mørkt, og Lamperne var bragt ind, kom de tilbage til Vestibulen, og Hr. Barton, som sagde, at han ikke vilde have Te, gik ind for at læse Aviser i Biblioteket. Jeg gav Hr.
-Saa, nu vil jeg, sagde Moderen. Og hun fik fat i Lerfadet og rodede rundt i det med den store Ske. -Pyh, det gi'er Varme, sagde hun og slap den igen. Og hun gav sig til at synge, siddende paa Huggeblokken, i Dampen, rød i sine Kinder, saa glad: Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net! Se paa mig ret, Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net!
Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes jeg, at en Mand med rødt Haar er det grimmeste i Verden. Hans Ansigt er rødt, og hans Næse og Kinder er næsten purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter, der skinner, saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.
Jeg faar straks at vide, at det er et Par Husmænd langvejs fra, som er kommet for at købe Hingsten til deres lokale Forening ... Hvis a' vi da ells kae blie enige. De er tørre og senestærke med brunrøde Kinder og grove Hænder. Neglene paa deres Fingre er sorte og slidt langt ind. De ser ikke paa mig, da de giver mig Haanden.
Montgomerie varmede sig ved Ilden og skyggede helt for os andre, som sad og rystede af Kulde paa en Række højryggede Stole, der stod langt udenfor Kamintæppets Radius. Han har en Maade at puste sine Kinder op paa og frembringe en Lyd omtrent som "Bur r r r," det lyder meget djærvt og hjerteligt, indtil man straks efter opdager, at han har sagt noget ondt om en eller anden.
Det var, som om Øjnene havde brændt sig dybere ind i Hulerne, og hendes Kinder var faldet sammen, saa Kindbenene stod frem. Pludselig sagde hun: Mon alle er kommet? og uden at vente paa noget Svar tilføjede hun: -De véd vel, at Scheele ikke kommer mere hos os? Herluf vidste det.
Hun gik hen imod ham og lagde Armene om hans Hals: Du sér selv, hvor nervøs jeg er, sagde hun, Taarerne løb ned ad hendes Kinder. -Men den ottende, min Ven, det vil gøre Hans Majestæt ondt ... -Jeg skal skrive til Hendes Majestæt ... Hun vil godt kunne forstaa det. Hun slap ham og tørrede Taarerne bort af sit Ansigt. -Og saa bliver du og Carl her jo, sagde hun.
-Ja der er jo intet i Veien men allerede imorgen ... -Det vil skaane mig for Besøg og Visiter ikke sandt, saa bli'er det imorgen? Tak Urne du er saa god. Hun lænede sig atter til ham og løftede Ansigtet op imod hans: -Ja, sagde hun, det vil gøre mig godt at komme til Ro. Urne klappede hendes Kinder: -Ja naar Du blot kunde blive rigtig rask igen, sagde han.
-Katinka Katinka dog ... Det lød fortvivlet og i Graad; og han #rev# hendes Hænder til sig og kyssede dem og kyssede, mens han laa ned for hendes Fødder. -Ja, min Ven ja, min Ven. Katinka løsnede sine Hænder og støttede sig et Nu til hans Skulder, mens han knælede: Ja, Huus, ja. Taarerne løb ned over hendes Kinder.
Men ved Lyden af denne Stemme saa hun i Vejret, og op i hendes Kinder skød der en varm Strøm af Blod. "Bøg! ... Nej dog! hvordan kommer De her?" ... Hun rejste sig op og rakte ham sin Haand, som han stærkt rystede frem og tilbage. "Jeg kommer lige fra Banegaarden.
Dagens Ord