Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. oktober 2025
"Deres Frækhed er beundringsværdig," svarede jeg, "men det skal ikke lykkes Deres Højhed at narre mig to Gange paa samme Aften." Jeg sprang fremad, bøjede mig ned og trak Kanten af hendes Kjole op. "De vilde have gjort vel i at skifte efter at have redet saa langt og saa hurtigt," sagde jeg. "Uforskammede!" raabte hun. "Kald paa Lakajerne og kast Ambassadøren paa Porten!"
Jo bredere og højere Kanten kan være, jo større bliver Udvalget.
-Olivia, Fingrene af Munden. -Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af Kanten, der hang løst og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. -Ja, saa kan Du gaa. Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen.
Man bør derfor ikke ved Stenkanter være bange for at plante de yderste Planter nær Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet, vælter sig frem i første Række og stikker Blomsterhovederne ud over Kanten, straks være parat med Stokke og Bast.
Hun gav ikke en Lyd men trak Hovedet helt ned i Skuldrene, hun rystede. Otte lagde sig paa Knæ og vilde omfavne hende, men hun trykkede sig haardnakket ind i det tætte Greneværk, Otte flyttede sig efter hende paa Knæene og stødte mod Kanten af et Bord, der var derinde. Susanna, hviskede han. Susanna. Han gentog Navnet og var bleven roligere. Hun sprang hurtigt op.
De skaber sig bare ikke. Hvad siger De, Ærede?" han vendte sig til Hansen-Maagerup "De har nok ikke faaet Guld om Kloen endnu, hva'? De lever fremdeles i enlig Stand, forsaavidt det nu en Gang staar til et Mandfolk?" Hansen-Maagerup sad højst ulykkelig paa Kanten af en Stol. Han var blussende rød og vidste ikke, hvad han skulde svare.
Et Stykke borte er Vandet kun en blank Flade at se paa; men staar man ved Kanten af en Grav og ser lige ned igennem det, opløses først Spejlbilledet, og lidt efter lidt dukker Bunden frem. Den er graa og sejg. Underlige Planter dækker den. Bladene er smaa og nittet ind i hinanden. Lange, fede Stængler glider ustandseligt for Vandets Tryk. Evigt og altid mudrer det i Grøden.
Hun bar forsigtig Lyset over Loftet for den spredte Halms Skyld og hun var inde. Hun saa paa alt, paa Gardinerne, der var blevet skidne og graa, paa Gulvet, der var slidt af de mange Fodder, og sin Seng, hvor fremmede Maend havde ligget. Her havde hun levet hele sit Liv. Hun blev siddende stille paa Kanten af sin Seng foran det braendende Lys.
Skovriderens to mumlede no'et om, at det med Lommetørklæde forstod de ikke, og de stillede sig op og mulede henne ved et Træ. -Ja, vil Du begynde, sagde Ida, der hang paa Kanten af en Bænk ved Siden af Ingeborg og hun rakte hende et Lommetørklæde, som var alt for lille til at kastes. Brandt løb gennem Haven, ind gennem Herskabets Laage.
Lille Canth sad forknyt og »regnede«, med den ene Strømpe i Haanden, paa Kanten af sin opredte Sofa.... Martens spadserede om nede i sin Stue, lidt usikker paa Benene, i Kjole med det nye Dannebrogskors og sang. -Nu skulde du lægge dig, Martens, sagde Fru Martens. -Ja, sagde Martens og blev gaaende.
Dagens Ord
Andre Ser