Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Ja, ja ... sagde den lille og fremskyndede Farten, saa godt det lod sig gøre i den snævre Stue ... Da Sagerne efter Pin'de-Jenses Død var ordnede, havde Johanne faaet udleveret hans kontante Penge, hans Sparekassebog og Kisten med hans Ejendele. Der havde været Forslag oppe om at tage Bogen under Forvaring og kun udbetale hende en mindre Sum ad Gangen.
Men nu tog Johanne Ordet; baade hun og Maren var inderst inde misundelige paa Veninden, der havde dette mærkelige Barn, som hun tjente mangen en god Øre paa: Og saa er hun jo ikke engang noget rigtig Fruentimmer engang, sagde hun Jordmoderen vidste jo hverken, om hun var en Dreng eller en Pige. Hun hedder sgu da Alexandra , véd jeg! sagde Marie.
Naa, er hun det, min Pige? nikkede gamle Seemann og ledte sine Briller frem. Isidor havde rejst sig, og Børnene kom nysgerrige løbende. Hvad vil De her nu igen, Johanne? spurgte Herredsfuldmægtigen haardt Jeg har jo sagt Dem, at De skal faa Bud, naar Sagen er ordnet. Johanne var standset, da hun saa de mange Mennesker: Det var de Penge ... mumlede hun.
Hele Sognet vidste, at Godsejeren og Johanne havde haft med hinanden at gøre, og hun selv sagde det jo ogsaa tydelig nok; men derfor skulde hun netop vogte sig for at slaa paa Slægtskabet ... De to andre havde jo ogsaa ... Men de var da ikke i Familie med ham.
Saa rettede han sig pludselig, strakte Armene frem mod sine Kone og raabte teatralsk: Du havde kunnet frelse mig, Johanne, om du havde villet! du kan det endnu, om du blot vilde række mig en forsonende Haand! Men du ifører dig stedse et Klædebon af Kulde og Foragt! Præstinden slog afværgende ud med Haanden. At du dog kan blive ved med den gamle Historie, Adolf! sagde hun.
Præsten løftede Hovedet og saa aandsfraværende hen mod sin Halvdel. Har du nu igen spillet Shakespeare? spurgte hun haanligt Jeg begriber ikke, at du gider! Pastoren rejste sig med Besvær. Han maatte støtte sig til Bordet: Jeg holder det ikke ud! sagde han og rokkede med Hovedet frem og tilbage Jeg holder det ikke ud, Johanne!
Kan Du høre? De kommer nærmere! stødte Johanne frem i sin Angest. Men den lille klappede beroligende hendes Haand: Nej, nej, vist ikke saa, Mor ... sagde hun sagtmodig Kom, saa gaar vi lidt; det plejer jo at hjælpe. Og Moder og Datter begyndte at vandre op og ned i Værelset. Luk Øjnene, Mor; jeg skal nok lede Dig. Lig-Johanne klemte Øjnene fast i.
Han var endnu en meget smuk Mand; og Baronessen betragtede ham med Velbehag: Naa, Pastor Macaroni, sagde hun spøgefuldt og rakte ham sin store, røde, ringbesatte Haand endelig ser man Dem da! Alle have vi syndet! og os fattes Ære for Gud! sagde han. Nu vidste, Fru Johanne, hvor hun havde sin Mand.
Hvad han kunde have drukket og horet bort i sin Ungdom, Gudbevares, det blev en Sag mellem ham og Vorherre. Nu taalte han ikke Lugten engang hverken af Spiritus eller Fruentimmer. Man blev da vel ældre for at forbedre sig! Anderledes med Johanne. Alt som Aarene gik, drak hun tættere og tættere og holdt til med Sognets værste Didriker.
Og de trampede nu begge løs, saa at Spat-Marie gav sig til at dundre i Væggen. Johanne knugede Datterens Haand, saa at Barnet var ved at skrige: Hør! hviskede hun stiv af Angest. Det er bare Marie her ved Siden af, Mor ... Og de travede videre ...
Dagens Ord
Andre Ser