Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Den Gang, vi kom kørende, løb Fyrmesteren imod os, han havde saamænd Taarer i Øjnene, han er jo gammel Sømand, og han raabte, at vi endelig maatte skynde os ud, for Folkene sad i Vanterne derude, og der gik en sværene Sø, saa det kneb nok svært for Staklerne ... Ja, uha, sikken Sø ogsaa, der er vist int' mange, der har set den værre nogentid paa Revet, ret en stiv Storm.
Husene var helt knøgne til. Det var knap ved Fastelavn og en grusselig Frost ... Folkene fra Skibet havde bjerget sig selv i Land i deres egen Baad ... Der kom Bud til os den Nat fra en Mand her øster, som havde hørt Mennesker skrige dernede. Manden, som kom med Mældingen, sagde, at nu havde han hørt dem skrige saalænge, nu kunde han int holde ud at høre det længer. Saa fulgtes vi derned.
Der er int bedre Mand at faa, han skaaner sig int, og saa har han mere Mod end nogen, jeg har kendt, han er forvoven og #vil# frem, og snild til at manøvrere er han ligedan, og hans Kommando er da saa sær udmærket; det kommer en Del an paa, om de har Røst til det, de her Skippere eller Førere i Redningsbaaden. Det var det, som ogsaa Lars Kruse havde.
Men Konen dæmper sin tynde Stemme og fortæller, saa Manden ikke hører det, og mens hendes lyse Øjne flimrer i Taarer: »Ja, egentlig er det maaske Uret, men A kunde int for alting faa over mit Sind at kaste det rent væk, det som Doktoren havde klippet af ... #Dødt# var det jo nok, saadan at se, men det var da ud af menneskelig Skabning; A kendte dem jo fra min Mand, hver eneste én, vi har jo levet sammen saa mange Aar, akke-ja; aldrig skal A glemme, da Doktoren var gaaet og A stod dèr ude i Køkkenet og havde alle de sølle Stumpler i et Fad og vaskede dem, saa Materien kom af dem.
Vi havde dem alle bjerget saa nær som to og saa Anton, da laa vi saa dybt med Baaden, at det saa' helt farligt ud for os. »Int flèr,« kommanderede A. Det gjorde ondt at sige de Ord, men A var nødt til det. »Vi kommer ud igen,« raabte A, idet vi lagde fra Siden. Men Anton blev helt fortvivlet og gav et langt Spring og naaede ved et Guds Under ombord i Baaden hos os.
Fru Jensens Stemme hørtes, frygtsom og slæbende: "Herregud, lille Jensen Herregud, lille Jensen tag nu dog inte saadan paa Vej. Vil Du int' ha'e Kaffe hva' en lille Slant Kaffe?" Men Jensen vilde ikke have Kaffe. "Hold Kæft!" brølte han op. "Hold Kæft! Hvem er det, der er inde i Sovekammeret? Hvem er det, der er inde i Sovekammeret, siger jeg!"
Der stod en forfærdelig Sø, men paa Vestersiden af Damperen var der slet Vand. Saa sørgede vi for at lægge til Skibet paa glat Side, hvor der ingen Bolter var, og vore Puder tog godt af for Stød, mens Folkene klatrede ned, en for en og kom i Behold i vor Baad. Men da vi havde ni Mand i Baaden, laa vor Korkkrans lige med Søen, vi kunde int taale den ringeste Vægt mere og maatte stage ud fra Mispah.
Nu er det forbi med mit Redningsarbejde« ... Inde ved Byen stansede Niels Jakobsen og den Fremmede. »Og hvad nu,« spurgte denne, »skal I ikke alle fra Baaden samles til Afsked med Dem?« Niels Jakobsen smilede stille. »Nej,« sagde han, »det kender vi int noget til. Vi gør int saa meget ud af os selv. Og det var der heller ingen Mening i. Man bliver int savnet.
Og inde fra var der jo int Tanker om at observere dem. De blev da siddende der Natten over, en forfærdelig Nat. Næste Morgen lige i Lysningen ved halvotte Tiden kom der Mælding til os fra Fyrmesteren om Strandingen. Vi var int længe om at være afsted.
Dagens Ord
Andre Ser