United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ida tænkte pludselig paa Sofie og hun sagde, stadig med den samme Stemme: -Nu gifter Sofie sig. -Med Christian? spurgte Olivia pludselig højt. -Nej, med Hansen fra Gasværket. -Aa, Herre Jesus, sagde Olivia: skal hun nu ha'e ham at strides med. -Ja, sagde Ida og smilede halvt: hun kan vist ikke leve foruden.
-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. -Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. -Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig Hænderne i Lommen. -Ja, det skulde man. De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen.
I en flyvende Fart maatte hun have Rede paa det Hele, og Ida fortalte alt igen, mens det var som hendes egne Ord slog Kreds om hende, efterhaanden som hun talte; ogsaa Bertelsen blev ved at snakke, højere og hidsigere, purpurrød, medens han førte begge de knyttede Hænder op foran sig, altid i samme Højde, som var de bundne i en Lænke. -Men, lille Jakob, lille Jakob.
-Jeg hører, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt. Men Frøken Boserup sagde: -Frøken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun slog den højre Haand ned mod sin flade Venstre.... -Ja, den kender Boserup, sagde Frøken Friis til Krohn.
Saa? om Ida bare vilde passe sig selv, kom det fra Kvisten, fra Frøken Frederikke, der var med Stilebog og Blæk i Ansigtet. Alle havde de Røster i Diskanten. -Aa, maa jeg være fri.... -Naa det véd vi da om Vilhelmine, at hun bare øver for at irritere os andre.... -Hold du din Mund, Frederikke. -Uf Ida bliver naturligvis raa, hvinte Vilhelmine.
Qvam sprang ned, for Reservelægen kom ud: -De kan gerne lade Patienten trække lidt frisk Luft, sagde han; han var allerede ved Døren til Kvinderne. Qvam gik bagest; han rystede paa Tærskelen sine Ben i de hvide Sportsbukser, som vilde han ryste Støvet af sine Fødder. Ida gav de tre Gamle Mad, hun havde en egen, nænsom Maade at løfte dem op i Sengen.
-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule Hat.... Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun. Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med Fingrene, om de kom til "Halvti'et".... -Det er dog græsseligt, hvor Ida Levy gaar skævt paa sine Hæle, sagde Tinka, hun saa' efter hende. Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.
Karl nikkede igen til Ilden: -Og hun skal s'gu nok faa hende genindsat i sine Værdigheder, sagde han. Ida svarede ikke, og hun havde taget Hænderne bort fra hans Knæ. -Hvad tænker Du paa? spurgte han. -Paa din Mo'r. Det kom dybt, og hun lagde Hovedet ind mod hans Side, mens Karl førte Haanden over hendes Haar, og Kullene blev ved at falde sammen, lidt efter lidt.
Jomfru Thøgersen havde holdt op at græde og sad med rokkende Hoved: -Hun døer doch som en agtet Person, sagde hun, og hendes Taarer begyndte at flyde igen. Ida hørte som gennem Taage sit Navn og hun stod op. Det var Præsten, som rakte hende en Haand. -De har været borte? sagde han med en mildt bekymret Stemme. -Ja, Hr. Pastor. Pastoren blev staaende et Øjeblik foran det taareløse Ansigt.
Og han blev ved at se efter hendes tyveaarige Taille, der paa Hesteryggen. -Hun er saa køn, sagde Ida, og hendes Øjne straalede mod Karls. Nu bøjede de om derhenne, mens Karl stadig saá efter dem; Løjtnanterne var blevet saa bøjelige i Overkroppen: -Nu skal vel den Smør-Avance ogsaa til Husarerne, sagde Karl.
Dagens Ord