United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu tror jeg ikke, at jeg er noget særlig nervøst Menneske, men jeg maa tilstaa, at jeg ikke følte mig ganske vel til Mode i dette Tilfælde. Jeg spekulerede og spekulerede paa, hvorledes jeg skulde begynde min Forklaring; men det var umuligt for mig at finde de rigtige Ord. "Hr. Benfleet," sagde jeg tilsidst fortvivlet.
-Hm, og Ida smilte: hvor Du var glad, da Du fik den. Karl rejste sig og rystede sine lange Ben. -Det var da osse blevet paa Tiden, sagde han og trak Frakken paa sig, mens Ida hjalp ham: at faa no'et paa sig, der kunde gi'e Varme, paa de Morgenture. Ogsaa Ida fik Tøjet paa: Farvel saa, sagde hun og lagde Armene om hans Hals, før hun ringede, og Ellingsen kom ind. Hr.
Hansen tog Mappen, løftede Konferensraaden sit Øje paa sin Skriver. -Nu skulle De inddrive Deres fordringer, sagde han: Det er paa Tiden. Hr. Hansen førte forfjamsket de blege Hænder frem og tilbage. -Men, sagde Konferensraaden: De har jo Pant. Hr. Hansen svarede ikke. -Hvad har De mere end Kejserens Broche? -Smykker, Hr. Konferensraad. Konferensraaden tog ikke Blikket fra ham.
Han brummede noget om Ventetid og Frokost og erklærede, at han var færdig. "Den unge Mand prøver som "Tartuffe"," sagde Etatsraaden. "Naa, saa er det vel Elmire?" Hr. Andersen begyndte at frigøre sit Fysiognomi for Tørklædet, rømmede sig og spyttede tre Gange. "Man burde ikke have Theatre i vort Klima," henkastede han alt imens til Etatsraaden. William gav Hr.
I hvilken Grad Deres yndige Brev har rørt mig, og hvor langt det er fra, at dets Fortrolighed har aabenbaret Noget, der kunde andet end fuldstændiggjøre og uddybe det skjønne Billede, som jeg allerede havde af Dem, det har jeg kun eet Middel til at overbevise Dem om. De vil, siger De, sende Hr. Stephensen et nyt Brev.
Hans var ifærd med at underholde Corpus Juris paa det Ivrigste, og at denne lyttede til med tilsyneladende spændt Opmærksomhed. Saa gik jeg da hen til dem i Haab om her at finde lidt Aandrigheds Føde, men blev høilig skuffet i min Forventning, idet jeg nemlig fandt Hr.
Nei, hvis jeg begyndte paa en saadan beregnet Forsigtighed, saa vilde jeg hvert Øieblik forekomme mig selv ikke blot uhyre latterlig, men tillige frygtelig indbildsk og pretentiøs. Og kort sagt, jeg synes meget godt om denne Hr. Fenger, og Omgangen med ham er mig baade fornøielig og i mange Henseender lærerig. Men nu synes du maaske, at jeg er, om ikke paa gal Vei, saa dog paa en lidt farlig Sti!«
Han saá nede i Parkettet to Hoveder, der rokkede hviskende imod hinanden; helt oppe ved de bageste Bænke gik Gangkonen endnu og slog Klapperne op. Der blev hysset ad hende, hun slog endnu i Forbifarten et Par Sæder op, smækkede med den bageste Dør og gik. "De sidder altsaa dér?" spurgte Hr. Andersen igen. William nikkede. Etatsraaden rejste sig nede paa første Bænk.
Tror De da virkelig man Dag efter Dag kan leve her uden at erhverve sig en vis Sindets Noblesse? Det er ingen Fortjeneste at staa udenfor Brødkampens Smuds, Hr. Winsløw men det er en Lykke, og denne Lykke er det som mer end noget skaber Racen i os.
Hvordan staar han i den sidste Tid? -Min Herre, han staar, som han havde gjort i Bukserne. Hr. Theodor Franz gik. Hr. Theodor Franz sagde virkelig de ubehageligste Ord til Hr. Emmanuelo de las Foresas. Charlot fik lidt Sjatklap fra Højden. -Ind ind, raabte Hr. de las Foresas Ind ... -Smil, smil for den lede Satan. Hr. Emmanuelo de las Foresas bandede saa slemt i den sidste Tid.
Dagens Ord