United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Skulde det mon være sandt, at Kjærlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om den nu alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og afsted til Kjøbenhavn! Abigael. Geheimeraadinden . Hun har den Godhed at lade mig vide, at Fru Christense Kaas agter at sælge sin Gaard næstved Helliggjæstes Kirke.

Samtalen blev højrøstet, og Fru Mourier sagde til Generalinden: Ja, Fordringerne stiger, Du, sagde hun og saá kærligt beundrende ned paa Datteren, mens Karl begyndte at forklare Kammerjunkeren om Staldene, ivrigt og optaget: at de var efter engelsk Mønster, med Hestene frit i Baasene, store Rum, med Marmorgulve og Vandledninger. -Storartet De, sagde Karl: jeg har selv givet Tegningerne.

Medens vi besaae endeel sjeldne Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle Slanger, ved hvilken Forestilling hans Børn medvirkede, havde Konen dækket Bordet, og vi nøde under den svale Veranda et tarveligt lille Maaltid. Forfriskede stege vi atter til Hest og "vee Dig, Johan, naar Mads er bleven mæt" det gik ud over Hestene, da vi rede tilbage.

Konferensraaden sad ene foran sit tomme Bord. Det vanføre Hoved faldt pludselig halvt forover, som om det havde mistet sin Støtte. ... Da Faderen hørte Hans Excellences Vogn vende hjem, gik han selv ned i Døren til Porten: -Hvor Du kommer sent. -Det er Hestene, sagde Hans Excellence: den Mand kører som kørte han til Lig.

Hun lænede sit Hoved ned mod Hundenes Hals og blev staaende med de store Dyr. Da den høje Brud kom op i Vognen, græd hun med Ansigtet ned i sit Lommetørklæde. Hestene stampede, og Palaisporten blev lukket op og blev lukket i. Det høje Par var borte.

Naar de tunge Badevogne rullede ned gennem Brændingen, løb Herrerne hurtigt ud imod dem, barbenede og hujende, og der begyndte en Strid; klyngevis stredes de og fægtede oppe paa Vogntrinene, mens Badekonerne værgede Dørene, og de flamske Kuske skændtes ... Saa blev der en Jubel af Skrig og Raaben, naar Flamlænderinderne svang de store Koste, og Kuskene smældede med Pidskene over Herrernes Hoveder, saa de maatte slippe Taget og de satte sig midt i det halvvaade Sand lige paa Bagdelen, mens Hestene stampede.

Og Opvisningen begyndte ... Hestene dansede og veg uden om hinanden en til højre og en til venstre, rundt og rundt i de sirligste Valsetrin. Mona nynnede Takten dertil i Mangel af Musik. Hun haandterede Tømmerne som en Mandolinens Mester sine Strenge. Det mindste Tryk af hendes Fingre »gav Tone« i Dyret under hende.

Jeg var alligevel noget betænkelig, jeg holdt derfor Hestene an og vendte mig om til Andrea Margrethe for at høre hendes Mening. Denne, som i den sidste halve Time havde siddet og talt sagte sammen med Corpus Juris, reiste sig nu op og saae sig omkring. »Ja hvad er detudbrød hun, »vi er jo aldeles paa feil Vei; de to Bøgetræer der kjender jeg ikke.

-Her er ogsaa et Par af Hestene, sagde han og gik endnu nogle Skridt, mens Ida fulgte. -Ja, sagde hun. Og begge tav, mens de blev staaende, kun et lille Nu, foran de to Billeder, som vist ingen af dem saá, indtil Karl sagde: -Ja, saa kom vi afsted. Og han lukkede Døren bag dem. Søstrene var blevet staaende i den halvmørke Spisestue.

Rosenfeld, der havde taget Tøjet paa, satte sig ind ved Siden af hende. -De skal da ikke køre alene, sagde hun. Karl v. Eichbaum var staaet op fra Bordet og gaaet ned. Han stod, ved Siden af Forvalteren, henne foran ved Hestene. Saa rakte han Haanden ind over Vogndøren uden at sige noget.