Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Men Harris vedblev at gaa fremad, udforskende Skovens Tykning foran sig og til Siderne, bestemt og rolig. Og Dick tumlede med sine fortvivlede Tanker, med en Frygt, der næsten var Vished, og saa frygtelig, at han ikke turde betro den til et Menneske. Hen paa Eftermiddagen fandt den gamle Tom en Genstand, der blinkede i Græsset, og bragte den til Dick.
Smaagøende snuste de hans Spor op og strakte ud, saa Frostsneen peb under Slædemederne. Snart bryder Dagen frem. Himlen i Øst lyser i sarte Frostfarver. Lette drivende Skyer samler sig om Solrødmen, og Maane og Stjerner bliver hvide, da Dagen kaster sit kolde Skær ud over Is og Fjælde ..... Manasse gør Holdt for at klare Skagler; jeg standser mine Hunde og gaar hen til ham.
-Hun faar Ro, sagde Vaagekonen.... Den døende blundede hen, stønnende nu og da. Vognen kom ude paa Vejen. Døren blev slaaet op og man hørte Doktorens Stemme. Agnes rejste sig og tyssede. -Hun sover, sagde hun. Doktoren gik ind og bøjede sig over Sengen: Ja, sagde han, det er snart forbi. -Lider hun? sagde Agnes. -Man véd ikke, sagde Doktoren. -Nu sover hun.
Blandt de ni Mand, vor Baad havde bjerget, var Kaptajnen, men han var ligesom de andre forfærdelig medtagen og maatte bringes nærmeste Sted hen, det var ind til Gammel Skagen. Saa vi saa' ingenting til ham mer'. Men vi har spurgt, at han var saa taknemmelig for sin Redning, saa helt overvættes lykkelig.
Kate var allerede i Sadlen, da han kom. -Nom d'un chien, sagde hun: vous n'êtes pas matinal. Karl skød Læberne frem: -Jeg har læst Forretningsbreve, sagde han og steg op i Stigbøjlen. Kate hilste med Pisken op til sin Moder. Fru Mourier kom altid, i Frisérkaabe, hen til Vinduet for at se "de to Unge" ride ud. Det var Onsdag efter Frokost, og Generalinden skrev til sin Søster, Fru v.
Han drev længe om paa de skumrende Gange og nynnede sagte hen sig for, og kom han endelig op, hvor hans Sovekammerater, hede i Hovederne, sov dybt med aaben Mund, laa han timevis vaagen og følte en Susen i sit Hoved som en Rus af Vin. Alligevel var han ikke træt om Dagen. Saaledes gik den første Tid.
-Degnen giver mig vel Lov til at være her, sagde Agnes. Agnes og Bentzen gik stille hen ad Vejen. Karlen stod allerede og ventede ved Porten. Med Hænderne i Kaabelommerne blev Agnes staaende og saa' paa Karlen, der lukkede Porten og satte Hængelaas for. Lille-Bentzen smaasnøftede endnu da han gik med Farvel. Agnes blev længe staaende foran den stængte Port. Bai var meget hos Abels.
Kammerjunker! ... Maa jeg være saa fri at gi'e Hr. Kammerjunkeren et Raad? Kammerjunkeren skulde faae dem til at gaae ad den østre Allee, bag om Buskadset, hen til det gamle Egetræ; der troer jeg vist, at Hr. Kammerjunkeren træffer den naadige Frøken. Claus. A la bonne heure ! Saa gaaer vi den Vei. Jørgen . Lad os følge bagefter, Niels Bruus! Det kunde jo være, der blev Noget at udrette for os.
En gammel, enfoldig Mand der i Byen havde paa nogle Aar ikke fundet sig saa færdig udi Kjærligheds Sager imod sin Kone, som han var i sine unge Aar, hvorover han og søgte hen til disse tvende Mennesker at forespørge sig, hvor hans Manddom var afbleven.
Der lød et Drøn gennem Huset af Gangdøren, der blev slaaet i. Frøken Sofie rejste sig hurtig og løb hen til Vinduet. Og hun saa i Maaneskæret sin Fader og hans Hjerteven Smeden Arm i Arm dingle ned gennem Borggaarden barhovedede og i Skjorteærmer ... Smeden og Nils Uldahl havde siddet ved deres Drik og Prat lige siden Klokken ni. De drak helst den klare Brændevin nu, det andet bed ikke.
Dagens Ord
Andre Ser