Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. oktober 2025
Om Aftenen, naar han var færdig med Lektierne, sad Herluf i Stuen nedenunder; Tanten læste Berlingskes Roman med den diskrete Strikkepind, mens Herluf slugte Jordans Bind med Haaret strittende til alle Sider. -Hvad er det, du læser? sagde Tanten, som vendte Berlingske. Herluf mumlede. -Gud véd, om det passer for din Alder, sagde Tanten. Herluf mumlede igen og slugte videre.
Isidor, der ligeledes havde rejst sig, vilde lægge en Arm om hende; men hun trak sig sky bort: Tag og tegn mig, Fætter! sagde hun at vi kan faa en Ende paa det Tuderi! Jamen, jeg skal jo tage Dig alvorligt , siger Du ... Nej, nej, nej ...! Tegn bare! Han rakte Armen frem mod hende: Kys mig først ... Men Isidor dog ...! sagde hun dybt bebrejdende og rødmede helt op under Haaret.
Det Atlaskes Slips var gaaet op og hang halvt opløst ned over Skjorten. Rosen dinglede i Knaphullet. Af Haaret faldt en Manke ned over Panden, og under Manken lyste de store Øjne frem under de tunge Laag. Han aabnede Munden, og de dybt krusede og fulde Læber hvilede i et Smil, inden han begyndte ...
-Jeg har altid haft det saadan, sagde Ida. Men Frøken Berg vilde prøve at flamme det og begyndte at purre op i Idas Pandehaar med en Lommekam: De er jo ikke til at kende, sagde hun og blev ved at purre op i Haaret: ellers ser De jo ud, som De var vandkæmmet.... Frøken Krohn, der sad og saá til med begge Armene paa Bordet, sagde: -Naa, saá De den ny paa Kontoret?
Hun kaldte hende altid ved Fornavn, naar hun ikke selv var tilstede. Ida syntes næsten hun blev helt rød, mens hun stod udenfor Døren og aabnede den og kom ind og Kjær raabte: "Jomfruen" har flammet Haaret.
Og hun saa maaske nok for længe paa ham, for tilsidst syntes hun, han lignede Kongen eller Kejseren, eller hvem det nu var, der for afsted i den gyldne Triumfvogn derhjemme paa Væggen. Det var de samme Øjne, den samme Pande. Det lange flagrende Haar havde han ganske vist ikke, for han havde grumme lidt Haar; men alligevel, ogsaa Haaret lignede.
Tak! nikkede Clara Mascani ganske bleg og strøg Frøkenen over Haaret Det var ogsaa frygtelig letsindigt af mig at kaste Cigaretten fra mig herinde. Hvis der nu var gaaet rigtig Ild! Novve! sagde Karen med sit Yndlingsudraab, som hun altid anvendte i den højeste Sindsbevægelse det havde været en værre Historie! Sæt Ilden havde naaet Taget! sagde Clara. Saa var vi bleven stegte! mente Karen.
-Om det Barn nogensinde lærer at gaa paa sine Ben jeg vidste jo, det vilde komme fra Forhøjningen : Og kun ét Haandtag i Tasken ... ja, saa kan Du gaa.... Jeg var paa Vejen. -Men om Karen først kom det stadig fra Forhøjningen vilde være saa venlig at sætte en Børste i dit Haar. Det er jo en Skændsel at se paa. Haaret var det værste.
Dog saa stærkt klamrede de faa sig til Livet, nu da det syntes, at Døden skulde blive fælles for alle den Vinter, at de hellere spiste deres kære fremfor selv at blive Føde ... Værst af alt var Menneskelever. De, som spiste den, mistede Forstanden; og selv om de kom sig igen, mistede de Haaret.
Hun tog Lyset fra Hylden og taendte det; og pludselig var det, som hun vaagnede: hun saa alt om sig, og hun vidste, at alt var sket . Hun saa Stuen og de gamle kendte Mobler som for forste Gang i lange Tider og sin Fader og Moderen, dem , hun nu skulde forlade. -Hvor du sukker, Barn, sagde Madam Bolling og tog hende mildt om Haaret: hvor du sukker.
Dagens Ord
Andre Ser