Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Børnene kom ud af Sengen, men der var stukket Papir i Nøglehullet. Inde i Dagligstuen laa Moderen paa Gulvet det fortalte Pigerne ned foran Kasserne. Hele Gulvtæppet flød med Pakker og med Halm og med Sager. Og Moderen raabte: -Nej, nej, det er til Nina.... -Se dog, se dog, her er til William... . Og videre søgte hun, i Halm og i Papirer. Der var ikke det Sted, hvor det ikke flød.
Stella laa plat ned paa Gulvet ved Aages Vugge og hulkede med Ansigtet ned i Gulvtæppet. William græd hele Natten. De fleste var enige om, at William var en underlig Dreng. Han var meget mørk, baade af Hud og Haar og havde mærkelig store Øjne med et vagt, tungsindigt, lidt flakkende Blik.
Han sprang nervøst fra Thema til Thema, skosede til fælles Bekendte og snakkede op. Men pludselig slappedes Williams Munterhed, og han sank sammen; Grevinden maatte fare Ordet hele Tiden og bekæmpe Pauserne med Enetaler, mens William svarede med tomme "Ja" og "Nej". Han sad og stirrede paa Kaminildens Leg over Gulvtæppet; undertiden gled Skæret helt ud over Rosenbuketterne, langt ud.
Undertiden hørte han Moderen kalde klagende og Vaagekonens slæbende Sjokken over Gulvtæppet hen til Kakkelovnen for at hente Medicin. Han kunde ikke sove, Hosten forfulgte ham i hans Halvslummer. Saa vaagnede han i Feber, og var Stella falden i Søvn og Hosten standset, lyttede han angst, begærlig efter at høre en Lyd, greben af en lammende Skræk for, at Moderen skulde være død, mens han sov.
Nede paa Gaden lød der urolig Trampen af mange Støvler, forvirrede Raab, hun saá med Angst paa Barnet. Saa blev Døren reven op. Høg havde en lang Regnkappe paa, Vandet dryppede ned ad ham og flød i store Strømme hen ad Gulvtæppet. "De er her," sagde han hurtigt, "Prinsen flygter." Børnene gav sig til at skrige højere, Høg strøg Vandet af sin Kappe. Han havde ondt for at tale.
Fridrich tog langt om længe Øjnene bort fra Loftet, lod dem uden at se paa William glide ned over den sorte Silkehat og hvile paa Gulvtæppet. Han lettede sig i Stolen under en dyb Rødmen og sagde saa igen: "Ja han var tilfreds." William sad stadig tavs. Men da Hr. Fridrich saá op, nikkede han for at bekræfte denne Tilfredshed.
Naar han blev ivrig, kravlede han, stadig med Øjnene i Bogen, helt henover Gulvtæppet: ofte læste han højt han vidste ikke af det, men han deklamerede baade om Fru Helene og om Bengerd. Snart var det Hvisken, snart var det meget højrøstet, han deklamerede. Undertiden kunde han ogsaa rejse sig og med Bogen i Haanden gaa frem og tilbage, mens han blev ved at recitere.
I det samme løftede en Damehaand Forhænget til Side, og Grevinde Hatzfeldt kom Frem paa Tærskelen. Tjeneren gik. Grevinden saá et Øjeblik paa William, der stod og undersøgte Gulvtæppet og krammede sin Handske. "Saa kommer De da endelig," sagde hun og rakte ham Haanden, mens hun slap Portièren. "Hvad skriver vi idag?" De kom ind i Kabinettet.
Alle Pigerne var ude paa Trappen for at se efter hende. -Lille Børn, lille Børn, raabte hun; hun kom ikke ti Skridt, uden hun blev stikkende med Træskoene. Naar hun kom hjem, maatte hun have varme Tvebakker til Styrkelse. -Kære De, sagde hun til Skolelærerens Datter: at alle Mennesker ikke bliver inde om Vinteren. Børnene legede paa Gulvtæppet. Det var rødt og graat med mange store Felter.
Dagens Ord
Andre Ser