Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 17. juni 2025
Glider De ud her, saa er der slet ikke Noget at faa fat i. Men jeg skal nok holde mig fast og kan støtte Dem, saa snart De vakler, De behøver ikke at være bange for at rive mig med og i alt Fald Aa, naar De nu blot vilde gaa! Herregud, lad os dog sætte os ud over saadanne Taabeligheder! Skal De for den Sags Skyld udsætte Dem for at knække Halsen?
Portièrerne glider tilside den ene Gang efter den anden, Stolene fyldes lidt efter lidt, der gaar et Kvarter og endnu et. Saa slaar Uhret inde i det mørke Kabinet langsomt sine ti Slag. Pigen med den krusstrimlede Kappe viser sig og tænder den store Lysekrone under Loftet.
Engtaagen letter, forsigtigt løses dens Flige fra Straaene, nu staar den skarp som en Sky i Luften ... nu glider den foldet sammen i en Strime op mod Lyset, og nu gnistrer den som Solstøv. To Sommerfugle jager forbi kaster sig ud og ind i Leg tæt ved og langt borte. En lille Ærenpris strækker Hals og ser længselsfuldt til. Liljekonvallernes Bjælder ringer Dagen ind.
Men Bai holdt ikke op, og de gjorde Holdt ud for en Mark, hvor Rugen var sat i Stak. De fik en af Kurvene af Vognen, og satte sig i en Stak tæt ved Grøften. Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage. -Skaal, Huus, sagde han. Godt Selskab. De snakkede og bød rundt af Krukkerne og spiste. -Det glider dog, Tik, sagde Bai. Folk kom forbi paa Vejen og skævede til dem.
Længere frem paa Dagen er det en fedtet, kvalm, okkergul Os, der hyller Alting ind, saa massiv, at man ikke kan se fra Lygtepæl til Lygtepæl. Det Hele er forvandlet til et ubegrændset askefarvet Hav, i hvilket Mennesker og Vogne, Træer og Huse glider sammen.
Endelig brød Corpus Juris ud: »Den stille Vinteraften alt »I Nattens Favntag glider, »Og sagte hviskes overalt: »Nu er det paa de Tider. »Beskjærm os Alle, tause Nat, »Naar vi paa Leiet ligge Her faldt Gamle pludseligt ind: »Og drømmer Nogen om sin Skat »Vi bede: væk ham ikke.« H. Hertz. Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og ilede bort.
-Ja Aa De ved ikke, Frøken Maag, hvor der er smukt: Sommernætter naar Floden glider langsomt, som en Kæmpesnog, der bugter sig i Mørket ... Høiderne som mørke Silhuetter rundtom ... Nat efter Nat kan man lytte til den glidende Flod saa tyst mens den iler og iler og iler ... Bredderne kan ikke holde den fast ikke med Kærtegn og ikke med Granernes Hvidsken.
Jeg holder til den; men pudselig synker jeg. Jorden glider. Jeg staar i Mudder lige til Bæltestedet. Af alle Kræfter hiver jeg til mig. Pladderet gyder sig sammen, trykker mod Støvleskafterne og suger sig fast til Saalerne. Næsten Stykke for Stykke maa jeg slæbe Benene op. Forsigtig lægger jeg mig over en Tue, stikker Fødderne i Vejret og lader Vandet løbe ud.
Se denne Pige er ren ... Lad dine Ord oplyse hendes Sjæl ... Hendes Sind er hvidt som Duen ... Han beder om Lov til at tale til os. Søren skubber til mig, griner og nikker. Vi gaar ind i Stuen. Han stiller sig hen i en Krog. Længe staar han og ser paa os. Hans Blik glider fra den ene til den anden uden at hæfte sig fast nogetsteds.
Under alle disse fremmede æventyrlige Indtryk kunde der paakomme mig en stærk Længsel efter Hjemmets Fred og Hygge, og saa tyede jeg ind i Nøddebo Præstegaard. Saa kom Nilreisen istand. Man glider forbi Palmelunde, der speile sig i Floden, og skuer herlige Tempelruiner.
Dagens Ord
Andre Ser