United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun blev rød i Hovedet af Glæde derover. Men det var Fru Herding, der tog imod Tilbudet paa hendes Vegne. Da han var ved at gaa, kom imidlertid Anna hen til ham ude i Entréen. "De skal have Tak for det med Bøgerne," sagde hun. "Jeg vil saa uhyre gerne læse. Men nu glemmer De det ikke." Han lovede højt og dyrt, at han skulde huske det.
Moder var ogsaa af den Mening, hvor gjerne hun ogsaa vilde have haft hende til Svigerdatter. Saa kom jeg jo ogsaa til Leipzig. Men jeg glemmer hende aldrig! Naa, nu kan du da forstaa, hvor glad jeg er over, at det netop er dig, som hun faar.
Det begreb jeg langt om længe og søgte mig en ny Kone; og i Sandhed, jeg kom mig, som man kommer sig efter en en Sygdom. Nu begriber jeg ikke længere min Sorg, ikke engang naar jeg tænker paa mine Forældre og min afdøde Kone, de, som før sad mig i mit Aandedræt og min Graad. Du synes maaske, det er underligt, men jeg siger dig kun Sandhed. Saadan er vi: vi glemmer.
Fritz, som i Stuens Baggrund, i den halve Skumring, stod lænet mod et Ibenholts Skab: -Er det Hans' Søn? -Ja. Marschalinden blev ved at se paa ham: -Ham glemmer man ikke, sagde hun og gjorde en lille Pause mellem hvert Ord. Da den østrigske Minister traadte til for at spørge, om de skulde gaa, bøjede hun Hovedet i Retning af den unge Hvide: -Har De set ham? spurgte hun.
Det er igjen en tredie Kategori. De er nok blaserede ogsaa, men kun paa Bunden. Blasertheden har faaet Glasur, ligesom Kinder, Læber, Hals og Arme. Og den Glasur er god. Latteren klinger ungt, den nøgne Buste skinner blinkende frisk, saa Øjet ser sig drukkent i den. De Blaserede glemmer at dingle med Overkroppen. Som Katten om den varme Grød, kredser de om de Nyankomne.
Jeg løj før, da jeg sagde, jeg ikke havde den. Jeg puttede den i en Fart i Lommen; Du skulde selvfølgelig have den i Morgen igen.« »Eller nu med det samme, hvad?« »Ja ogsaa det, saa inderlig gerne « Joachim saa spørgende paa den anden, der stod fornummet og tavs. » Men Du glemmer da ikke, kære, at give din Ven en Ubetydelighed i Gratiale for al hans Ulejlighed?«
"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine." Jeg blev ganske bange. "Det har ikke det mindste at sige vi er næsten i Familie. Du glemmer nok, at Merrenden er min Fætter!" Heldigvis lod det til, at Lady Katherine blev paastaaelig og fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det var dejligt, hvis Lord Robert kom! Hr.
Desuden venter jeg, at Nikola trænger til min Hjælp. Men nu, før jeg glemmer det, beder jeg Dem om at give mig den Ring, jeg gav Dem i Tientsin." Hun forlod Værelset og vendte et Øjeblik efter tilbage med den. Jeg tog den fra hende, hævede hendes Haand op og satte den paa hendes Finger, idet jeg kyssede hende. "Jeg vil altid gaa med den," sagde hun. Medens hun talte, traadte Fru Benfleet ind.
Det gav et Ryk i den gamle Jonasine Amalie, og hun rakte mig sin knoglede Haand. „Tak! Tak! Gud være lovet, han, som ikke glemmer en gammel Synderinde .... Men ser du: Klæder trænger jeg ikke til; jeg vil aldrig mere faa Himlen og Havet at se! Og Mad behøver min Krop næsten heller ikke; det er kun Livsaanden, der holder mig borte fra Graven. Men men bliv ikke vred!
Kobbersmed Thønnichsen lod strø Buksbomkviste og Sand for alle større Kunder. Glemmer Du Kopperne? sagde Fru Brandt, og Ida tog dem. Fru Brandt fulgte i Spejlet, hvem der gik til Sørgehuset. Ovre i Kæmner Sørensens Vindu blev der rullet ned for Solen. Den plagede altid Kæmneren i Middagsstunden, naar der kom Ligtog i Gaden. Drengene, der kom fra Skole, løb forbi paa Fortovet og hvinede.
Dagens Ord