Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
"De glemmer ganske, at jeg har Ordre til uopholdelig at slutte mig til mit Regiment!" "Det er jo alligevel umuligt for Dem at naa det i Aften. De vil vise mig en stor Tjeneste ved at blive hos mig og staa mig bi i en Sag, der vedkommer mig og min Families Ære. Imidlertid maa jeg betro Dem, at der muligvis vil være nogen Fare forbunden med vort Forehavende."
Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om hans Læber: -Frøkenen glemmer sine Pakker. Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: -Farvel, sagde hun og gik. Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk i sit Ansigt.
Ja, nu har man faaet andre Vaner og nye Tanker, og det giver Livet større Glæder, end jeg før kunde vente, synes jeg. Nu ved jeg bestemt, jeg skal gense min afdøde Slægt, og den Tanke fylder mig med saa megen Trøst, at jeg gerne glemmer alt det gamle. Af alle de døde savner jeg mest en Søster; hun er nu død som døbt og begravet ved Qernertoq.
Du glemmer, lille Alex, at jeg er en gammel Kone! Du er det dejligste, jeg endnu har mødt! hviskede han og bøjede sit Ansigt frem over hendes. Mama, Mama, hvor er du? blev der i det samme raabt inde i Salonen. Grev Alex rejste sig hurtigt og skød Stolen tilbage. Karen stormede ind i Kabinettet: Her er Bud fra Præstegaarden, om jeg og Frøken Jansen maa komme derned til Chokolade i Eftermiddag?
Det seer selv Skeptikerne mellem hans Landsmænd, og de finder det da ikke blot unyttigt, men tildels usømmeligt ogsaa at lade nogen Mislyd skurre ind i Lovsangene til le grand Maître's Ære. Han er en ancétre , siger han selv. Hos store Forfædre glemmer man de smaa menneskelige Skrøbeligheder og bøjer sig ærbødigt for det Store, de har udrettet. Det er Forklaringen paa Victor Hugo-Dyrkelsen.
Emmanuelo de las Foresas, vi har Bolig der. -Hvor? ... At man dog kan besøge Dem ... -Paa Boulevard Haussmann. Hr. Emmanuelo de las Foresas' Tonefald indstallerede Familien de las Foresas i en Beletage. Pludselig brast Charlot i Graad. Da de skulde gaa, sagde Fru Simonin: Og saa glemmer De mig ikke Charlot vel? Charlot saá paa hende med Øjne underdanige og trofaste som en Hunds.
Det har knebet for ham at finde Hjemmet. Men nu gudskelov. Han kommer ind, og et Par gamle enlige Folk tager imod ham. De ser ikke andet, end at det er en rejsende Haandværkssvend, der er udgaaet og syg. Han lægger sig straks paa Sengen uden et Ord, de kan vide, han er syg. Han ligger paa Ryggen de gaar med Lyset i Stuen og snakker han glemmer dem. Han ligger længe vaagen og stille.
Han gaar ikke med Skæg og er altid ligbleg, det er en underlig matgul Bleghed, som straks slaar én, og som man aldrig glemmer. Hans Øjne og Haar er kulsorte, og han er mønsterværdig pæn og sirlig. Naar han ser paa én, saa skulde man tro, at han saa gennem én og paa Væggen lige overfor, og naar han taler, bliver man nødt til at lægge Mærke til, hvad han siger, enten man vil eller ikke.
Baronen Det skulde jeg mene; jeg er ogsaa en gammel Officeer, Hr. Captain! Geheimeraadinden . Det lakker ad Aften, Hr. Baron! Skulde vi ikke efter denne lille Distraction tænke paa at faae Ceremonien fra Haanden? Baronen . Jo vist, lad det nu faae en Ende! Ellers memorerer Magister Søren kanskee saa længe paa sin Tale, at han glemmer den. Ha, ha, ha! Kom Eders Naade, og lad os gaae i Spidsen.
Pludselig hørte jeg ligesom i Drømme, at hun sagde: Men jeg glemmer rent, at De vel allerede har seet hende, for efter hvad De før sagde, maa hun jo være Deres Naboerske. Hun er for Tiden Gouvernante Der gik et Kuldejag ned gjennem Ryggen paa mig. Iøvrig var det i det første Øieblik mindre Glæde, jeg følte, end den bestemte Overbevisning: saa skal det altsaa være saaledes!
Dagens Ord
Andre Ser