Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 12. juli 2025


Han syntes, han raabte de første Ord, men saa pludselig hørte han Lyden af sin Stemme, høj, klar og dens Skønhed slog ham. Som Lynet fyldte i samme Nu en jublende Sejr hans hele Væsen, og han greb et Sekund frem for sig som en drukken Mand. Saa saá han Professorens Ansigt.

Faderen lukkede Døren op: -Stella, dine Hænder. -Fritz, jeg rører mig jo ikke. Og Faderen lukkede Døren igen. Børnene jog ind fra Bryggerset, og fyldte det halve Gulv; de vilde smage Dejgen. De smagte, saa de alle blev æggegule om Næbene. -Og saa herut, sagde Tine: -Nu laaser vi Døren. Børnene kom paa Porten og Moderen med, og de hørte kun, ude i Gaarden, Sløvene gaa og Tine kommandere.

Møblerne var gamle og en Del slidte og saa fyldte de altfor meget i Rummet. Man kunde se, at de en Gang havde kendt bedre Dage og haft til Huse i et større Hjem.

De sagde ingenting, men Vejret fyldte deres Øren med et Kaos af Lyde, alt var bælgmørkt omkring dem og paa Havet intet at skimte uden Skumstribernes uroligt skiftende Antydninger af hvidt.

Det var en høj Fistel, der somme Tider knækkede over, skrøbelig og skælvende som hun selv. Og dog fyldte den Mørket om os med Toner; en vemodig Melodi, der greb os i hendes simple Foredrag. Hun sang: „Naar du kommer til Ikamiut Norden fra, vil et stort Fjæld komme til Syne; stejlt falder det i Havet. Tinden staar i Skyer. En dejlig Kvinde styrtede fordum ned fra Tinden.

"Fylder hun nu ikke ni og tyve?" spurgte Moderen og slubrede en Mundfuld i sig af Kaffen. "Jo, det er akkurat fire Aar siden hun havde Fødselsdag og da fyldte hun Fem og tyve." Frøkenen gik tilbage til sin Kniplepude.

-Ja, ja, Marie, de blir nok flyttede, de blir nok snart flyttede ... Men min Tid blir de hængende, min Go'e, sagde han rystende, min Tid skal de ha' Lov at blive hængende, min Go'e, blev han stædigt ved, med sin halve Hoste, der aldrig blev til mér end til en Stønnen, og som dog fyldte hele Huset. -Skal jeg ikke læse for dig, sagde Marie.

Men de store Møbler, den gamle Frue havde medbragt fra Næsset, fyldte lidt rigeligt, gjorde de: man kunde næsten ikke bevæge sig i Stuerne for Bohave. Og saa var tilmed hele Loftet oppe under Straataget stuvet pakfuldt af Sager, som der ikke var Plads til nede.

Aa ja, Rensjagttiden!“ sagde en ung Pige, og der kom Liv i hendes Øjne, „langt, langt derinde, nær Isblinkene, bag ved høje, høje Fjælde og store Søer, der ser ud som vældige Gryder, fyldte med Vand.“ „Ja, der er mærkeligt derinde, og der er mange Ting derinde, som man aldrig bliver rigtig klar over,“ sagde en gammel Mand. „Som nu det, gamle Evale og hans Kone fortalte.

Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors Assistance, blev ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig Glæde, og da vi samme Eftermiddag ved Orlogsværftet indtoge endeel Provisioner til det strandede Skibs Besætning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet saa flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer.

Dagens Ord

legatsagen

Andre Ser