United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !


Abigael . Paa Eders Bekostning, mener I; ligesom Hoffrøknerne? Saamænd, det kunde være fristende nok. Claus . Ja, ikke sandt, meget fristende? Geheimeraadinden. Ah, der har vi den kjære Baron! De Forrige. Baronen . Hvad for noget! Er Eders Naade hernede i Haven? Jeg troede saa Skam, I sad veds Frokosten for længe siden. Geheimeraadinden . Uden Hr. Baronen! Saa manglede jo det Bedste.

Frokosten var nydt, og Baron Helmuth havde, som skrevet staar, trukket sig tilbage til sit Kontor for at sove, medens Baronessen og Grev Scheele opholdt sig ene i Kabinettet. Det var kvælende hedt udenfor, og Solen sendte sit Ildbad ned over Slot og Have. Ind gennem de aabentstaaende Vinduer strømmede en stærk Duft af Lindeblomster og fyldte Luften i Værelset med en fad, sødlig Vellugt.

... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.

Bygmester Martens stod ved Siden af Berg paa Broen og gestikulerede; Ørenlyd af hvad der sagdes, hørte ingen af dem. Nede, hvor Scenegulvet blev lagt som en ren Flaskeholder af Bjælker og Huller, stod den unge Adolf og raabte med Hænderne for Munden: Frokosten Frokosten! og Berg og Martens gik tilbage ad Broen, balancerende paa vuggende Stiger: Hold i Tovet Tovet, raabte Martens, som var underst.

De vil pynte saa pænt herinde med Blomster i. Og skriv saa snart, hører Du, og rigtig langt! Det er i Hendes unge Naades Kabinet lige efter Frokosten .... Baron Helmuth er gaaet ind paa sit Kontor for at sove. De maa sgu undskylde mig, Greve, havde han sagt men min Lur maa jeg ha'; ellers bli'er jeg ikke Menneske i Eftermiddag. Alvilda ta'er sig nok af Dem. Godmorgen!

Da Georg anrettede Frokosten ved det midterste Bord, smækkede Hans Excellence Døren til sin Stue op. Hendes Naade og Selskabsdamen havde løftet deres Øjne paa samme Tid og slog dem atter ned. -Jeg skal hilse, sagde han og hans Stemme var ganske rolig.

Hun blev raa i sin Last, hun drak helst af Flaskerne. En Dag til Frokosten var Carl lige kommen hjem fra en Køretur. Han frøs, saa hans Fingre var døde. -Drik en Snaps, Carl, sagde Greven, det varmer. -Ja det var ikke saa galt for jeg fryser ... og han reiste sig for at ringe. Ellen var blevet ganske bleg: Men Carl sagde hun De forstaar da nok, det er Deres Faders Spøg.

"Mange Tak, fordi De har læst for mig," svarede jeg, "det var dejligt." Da Frokosten var forbi, tog jeg det Tøj paa, som var blevet lagt frem til mig, og saa snart mit Toilette var fuldendt, tog jeg Hr. Benfleets Arm og gik med ham til en Terrasse i Haven bag Huset. Her blev der sat Stole frem til os, og vi satte os ned.

Og vil I være ret aimable, saa føi blot et lille Ord til, som for Exempel.... Abigael . Junker Claus ja, med største Fornøielse. Altsaa, Junker Claus, I er uden Tvivl hungrig efter Reisen, og Eders Naade trænger vist ogsaa til en Forfriskning. Jeg tænker, Frokosten er alt serveret; min Fader kommer om et Øieblik, han er kun gaaet over i Ladegaarden. Geheimeraadinden . Tak, mit hjerte Barn!