Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
-Moder, sagde Drengen, du var hvid i Ansigtet. -Kom nu, sagde Moderen. Da de kom hjem, var Moderen tavs og frysende. Ved Aftensbordet blev der næsten ikke talt. -Fritz, sagde Moderen pludselig: -Det Menneske har ikke haft nogen Sjæl. -Stella. -Nej. Moderen tav lidt. -Han har kun haft Blod ... og nu er det blevet koldt. Faderen svarede ikke.
Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. -Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. Ida stod foran "Proppens" Seng: -Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. -Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. -Naa, ja, sagde Olivia og lo.
-Fra Hans, svarede Faderen indefra. -Til din Fa'er? -Ja. Moderens Ansigt blev med ét forandret, mens den hvide Haand strøg Haaret bort fra hendes Pande, og hun laa stille, uden at røre sig. Derinde lød Faderens Skridt. -Fritz, hvad Dag er det? -Fredag. -Nej, men Dato. -Den otte og tyvende. Moderen rørte sig ikke. Derinde lød Skridtene.
Husker Du, Fritz, han drak sig fuld om Aftenen af bar Forliebelse. Fru Harriette lo endnu og skiftede saa med ét Tone: -Men som jeg ser Dig endnu, Stella, i det Øjeblik, Du blev kronet, midt paa den grønne Plæne. -Under Blodbøgen, sagde Moderen. Hun løftede sit smilende Ansigt mod Faderen og havde pludselig sænket Hovedet igen. Faderen sad rank.
Til Børneselskaber satte de jo nu en Gang for alle kun Smørrebrød og Mandelbudding paa Dugene. Faderen aabnede tilsidst Døren til sin Stue: -Stella, du ødelægger ganske den Dreng, sagde han. Børn skal dog ikke kritisere, fra de ligger i Vuggen. -Fritz, jeg kan da ikke hindre Drengen i at se. Og Faderens Dør lukkede sig igen.
Og maaske for at afbryde sig selv sagde Gehejmeraadinden pludselig til den unge Fritz Hvide: -Aa, Fritz, vil Du sørge for Dyret. Det er paa Tide, den faar sin Medicin. Hr.
-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. -Hvordan? -Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i Væggen: -Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? -Ja-a....
Tine løb til og drejede, og Moderen svang sig, mens alle Børnene skreg: Lars Forkarl holdt saa varsomt om den svaje Moder, som var hun Postelin, mens han sprang paa Sokkerne. -Aa, jeg kan ikke mere, sagde Moderen: Men Tine blev ved at dreje, og Moderen sagde: -Nej, hvis Fritz ikke var hjemme, skulde vi have Hestene ud. Hun #maatte# have hestene ud.
Moderen svarede ikke straks, saa sagde hun uendelig mildt: -Fritz, naar man er blevet klar over Livets Tomhed, maa man fylde den med noget ... ligegyldigt. -Er da ogsaa Opofrelsen ligegyldig? -Ja fuldstændig. Faderen gav intet Svar. Det var som hans vandrende Skygge gled bort i Mørket.
Saa sprang hun op: -Skal vi spille firhændigt? Da de sad foran Flygelet og de opslaaede Noder, sagde hun uden Overgang: -Aa, Du, nu maa Proppen døbes ... Og det er som Fritz si'er, det gør heller ikke noget med Vejret, naar de bare kommer lunkent Vand i Døbefonten. De havde spillet lidt, da det ringede. Det var Fru Kornerup, der slog Entrédøren op: -Kæreste De, sikken Kulde, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser