United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun Drengens tætklippede Hoved stak op af Vandet: -Herre Jesus, han ligner en Sælhund. Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede. -Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget. Tine tog et Tag i Drengen, saa han vrælede ved det. Moderen fløj fra Flage til Flage, mens hun slog med Armene som en Fugl, der sætter i at flyve. Karlene og Røgteren kom ud at se paa.
-De store Beslutninger, Fritz, er vel altid Frugten af de lange Tanker og de smaa Ting. Faderens Ansigt sitrede: -Og Du? sagde han og hans Stemme kunde næppe høres: -Kan Du aldrig blive glad? Moderen vendte et Nu det skønne Ansigt imod ham: -Havde Du elsket mig, om jeg kunde det, sagde hun. Og Faderen gik. Moderen rejste sig. Taarerne vilde til at bryde frem af hendes Øjne. Men hun betvang dem.
Jeg holder mest af at ha'e dem i et Sideværelse, med Døren aaben. -Den velsignede Masse Bøger, fortsatte hun og flyttede en Mængde Bind sammen for at faa Plads til Kageskaalen: jeg véd ikke, hvordan det er. Men hvad jeg ikke slæber ind i Huset, det kommer Fritz med. -Ja, her er altid saa meget Nyt at læse, sagde Ida. Olivia sad med Hovedet mod Sofaryggen og saá op i den høje Lampe.
"Jeg takker for de sidste Skrivelser, der er modtagne og som var, som sædvanlig, korte. Jeg har ofte bedet Papa, hvis Du ikke kan skrive selv, hvad der er rimeligt, da at diktere min Søn Fritz, der, naar hans Hr. Kammertjener har endt sit betydningsfulde Arbejde, vistnok har Tid til Raadighed.
Hans Excellence sad foran sit Bord: -Hvad er Klokken? -Fire, Deres Excellence, svarede Georg. -Klokken fem skal Vognen køre frem. Georg rettede sig. -Her er Middag, sagde han og saá hen paa Hans Excellence. Hans Excellence rørte sig ikke: -Lad Hr. Fritz komme ind. Georg gik og den unge Hr. Fritz kom ind.
Derfor kunde jeg ikke en Gang modtage din Godhed. Faderen gjorde et Skridt: -Og ét endnu. Menneskene, Fritz, vender altid deres medlidende Øjne mod den, som bøjes dybest, skønt ingen véd, hvem af to, der har lidt mest.
-Hvad er det Hele? blev han ved: det mætter ikke ... Hm, jeg husker en Dag, det var Thorvaldsen . . . han var vel den største, ogsaa som Komediant, for det følges ad ... Han gik omkring som var han selv i Gevandt og skulde tænde Røgelse foran sit eget Marmor. Men saa var det en Dag, han var vaagen, ellers sov han meget, Fritz, sov over sit verdensberømte Navn.
Det er, som Fritz si'er, det er væmmeligt at staa og snakke om alle mulige Ting med alle de fremmede Mennesker. Hvis de angaar En, kan man alligevel kun snakke om dem med et Par ... -Ja, sagde Ida. -Naa, min Pige, sagde Olivia: Du snakker nok med ingen. To Tuller kom løbende og raabte "Goddag" allerede inde i Spisestuen, for der blev altid en Barnejubel, naar Ida kom.
Arkadia rettede og Moderen lo, til hun pludselig saa' paa Uret: -Ti Minutter i elve, sagde hun og jagede Arkadia ud. Faderen bankede inde paa sin Dør: -Stella, sagde han, hvad er det dog for Viser, Du la'er den Pige synge? -Kære Fritz, det véd jeg virkelig ikke; og leende sagde hun: -Er det ikke dem, de sælger paa Gaden? Hun laa et Øjeblik. Saa sagde hun: -Fra hvem er der Breve?
Fritz blev staaende med bøjet Hoved, til Baronen pludselig saá paa ham og stoppede med de Vilde for at gaa hen over Gulvet med sine runde Øjne ufravendt fæstede paa Glasset i sin Haand, som det var hans Ærgerrighed ikke maatte ryste. -Fritz, kaldte Hendes Naade, og Hr.
Dagens Ord