United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg havde en Følelse, som om jeg maatte give mig til at skrige, hvis dette varede ved, og priste mig lykkelig, da vi kom til Hjørnet, hvor Hertz's boede, og han gav sig til at klage over Faderen: saa forandret, han havde seet ud, ganske hulkindet! Lægen havde netop været der. Jeg kunde se paa Fru Hertz eller snarere mærke paa hende at hun ikke havde meget Haab.
Da jeg havde forladt det Værelse, i hvilket Nikola havde indrettet sig, traf jeg den samme Dørvogter, som havde lukket os ind, og som nu igen viste mig ud paa Gaden. Jeg opdagede nu, at Vejret havde forandret sig.
Alt Blodet var veget fra det Ansigt. Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte Hænderne frem. "Mo'r," raabte de. Nej, nej, hun havde Ret de havde nær ikke kendt hende. "Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes Stemme var forandret, den var blevet spædere, aandeagtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes Læber.
Ida var bleven mager, saá man, naar hun naaede Lygternes Skær, mens hun gik tilbage gennem den tavse og halvmørke Gaard. ... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var tændte og de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske Billede havde Fru von Eichbaum forandret.
-Ja, sagde Kammerherren, hvis Læber ikke ganske adlød hans Vilje: -Vi lever jo i Skyggen af de gamle Skanser. Moderen og Marschalinden saá paa Ministeren, mens han sagde: -Skyggen? De tager Fejl, Hr. Kammerherre, Geværglimtene fra Dybbøl vil lyse gennem Historien. Hans Excellence havde hørt til. Saa sagde han, medens hans Ansigt var helt forandret og han lignede en Støtte, som han stod: -Maaske.
Desforuden er det jo Aar og Dag siden vi saaes; det kan jo hænde, han har forandret sig imens. Men ... er han den Samme i Aar, som han var ifjor, saa.... Baronen . Hvad saa? Baronen . Hør, Abigael, gjør mig nu ikke Hovedet kruset! Siden din salig Moders Død har du havt din Frihed i alle Stykker; men nu skal det, Vorherredød, have en Ende!
Og lagde til, mens hun blev gloende rød: -Med en Fremmed. -Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa god: -Saa ta'er vi ene. De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: -Hvor gammel er De, Frøken Ida? -Det véd De jo.
»Nei her raader Moder ude, og De skal ikke troe, at vi Andre faae Lov til at sige Noget her. Det er ellers Skade, for jeg har saa mange udmærkede Ideer, men Mo'er vil ikke følge mine Raad.« »Hvad vilde De da have forandret?« »Hvad jeg vilde have forandret? Kan De ikke see det store gamle Grantræ der? det skulde ryddes, saa vilde der blive en mageløs Udsigt herfra udover Fjorden.«
-Det er blevet en Vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunde undvære det. Vi satte os. Ja han var helt den gamle: de samme Øjne, blaa og troskyldige, den samme Latter, saa klar og trohjertet. Jeg sad nogle Øjeblikke og saa paa ham. Saa sagde han: -Vi sidder og ser paa hinanden og hver tænker om den anden: Hvor han har forandret sig i de otte Aar. -Otte Aar er det otte Aar -Ja, det er otte Aar.
Idet han lo, sagde han: -Det er ogsaa blevet min eneste Bestilling; og maaske halvt inde i en anden Tanke ti Udtrykket i hans Ansigt var forandret lagde han til: -Vi slaar ihjel og vi slaas ihjel. -Hvad siger du? spurgte Hendes Naade, hvis Øjne, saasnart hun ikke talte, løb rundt i Stuen ligesom om de søgte. -Vi taler om Wien, sagde hans Excellence, der stod op.
Dagens Ord