United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
William satte sig, han holdt Haanden for Panden for at tvinge sine Tanker, begyndte saa: Den Kærlighed, som os til Himlens Skønhed binder, Er jordisk Kærlighed aldeles ej til Hinder, Og vore Sanser, i Henrykkelse fortabt, Tør se den Herlighed, som Herren selv har skabt ... Tonen var forandret: Betoningen slog straks Professoren, og han blev under hele Replikken ved at stirre paa William.
-Der er vel ikke no'et, til der ka' hjælpe, sagde den anden. Georg nikkede. Men med et pludselig forandret Udtryk i sit Ansigt hviskede han, pegende ind mod Døren: -Han er osse skidt. Det var, som Udtrykket i Georgs Ansigt paa en Gang spejledes i den fremmedes: -Er han? sagde han og hans Stemme fik ligefrem Klang. -Vores Baronesse er osse snavs, hviskede han.
De sidste Tiders Uro og Angest havde ganske undergravet den arme Kones Kræfter og Modstandsevne. Det Overtag, hun hidindtil havde haft over sin Mand, og som hun havde været stolt af og til Dels levet paa, det var lidt efter lidt blevet forandret til en ydmyg Bøjen sig for hans vekslende Luner, en dirrende, skrækfyldt Gruen for, hvad det næste Øjeblik vilde bringe.
Det var der han kom fra i Morges. Og ingenting havde forandret sig siden. Mikkel pustede. Da saa Ove Gabriel frem paa ham og fejede langsomt sin hule Haand forbi Ansigtet. Du har drukket, sagde han. Han bare slog fast, at Mikkel havde sviret. Og han kunde blive ved at se med sine runde moralske Øjne uden at blinke, eller uden at de løb i Vand en Gang.
Men før en Time var gaaet, skulde jeg opleve et Eksempel til paa de underlige Modsigelser i Kvindens Karakter. Jeg var aldrig saa snart kommet ind i Huset, før alt var forandret. Man haabede, at jeg ikke havde forkølet mig igen, den mageligste Stol var sat til Side til Brug for mig, og en ganske unødvendig Skammel blev stillet under mine Fødder.
-Fra Hans, svarede Faderen indefra. -Til din Fa'er? -Ja. Moderens Ansigt blev med ét forandret, mens den hvide Haand strøg Haaret bort fra hendes Pande, og hun laa stille, uden at røre sig. Derinde lød Faderens Skridt. -Fritz, hvad Dag er det? -Fredag. -Nej, men Dato. -Den otte og tyvende. Moderen rørte sig ikke. Derinde lød Skridtene.
Excellencen saá en sidste Gang paa den Forkrøbling, ud af hvis Kød han havde skaaret et Menneskebarn: -Og Menneskenes Vilje, sagde han. Hans Stemme var pludselig bleven forandret og med ét rakte han Haanden frem og tog Jomfru Villadsens klamme Fingre Hans Excellence rakte kun sjældent Haanden : -Naa, Farvel, lille Villadsen, sagde han.
"All right, Kammerat," lo Harris, "dine Rejser har ikke forandret din elskelige Natur, ser jeg. Men fortæl mig nu, hvad du har taget dig til i de to Aar, siden vi skiltes. Det var jo fornøjeligt, pludselig og uventet at træffe dig her med et helt Selskab, som du saa venligt overdrog mig at føre ind i dette saakaldte Bolivia.
-At man en Gang er samlet at man er samlet, sagde hun, men pludselig saa hun fra det ene til det andet af de to blege og stirrende Ansigter og hun holdt inde, paa en Gang greben af den samme uforklarlige og uvisse Angst som om Natten, og sagde i en helt anden Tone, mens hun satte sig: -Ja, ja, hvor Tiderne har forandret sig. Saa svaert det er blevet for os alle....
De lo dem lige op i deres Ansigter. De forstod det ikke. De kendte saa godt alle de gamle igen. Der var ikke en eneste af dem, som havde forandret sig den mindste Smule. Men de selv? Hele Dagen gik de rundt i Byen. Som et Par Tiggere bankede de paa hver eneste Dør.
Dagens Ord