United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mennesker og Vogne og Dyr asede frem ved deres Fod som et Tog af forvirrede Skygger. Stemmer og Klager og Raab blev til Mimren under Kanonernes Larm. Bolling gik ikke videre. Han blev ved at staa, mumlende, med den loftede Lygte, paa det overste Trin Hatten tog han af, som om den strammede hans Hoved. -Fa'er, kom. De gik og de stodte mod de Flygtende for blot at komme forbi.
Men Bolling der ikke horte efter mere, sagde kun med sin svaere Tunge: Ja hvordan skal det ende, hvordan skal det ende? mens han stirrede paa Tine med et Par tomme Ojne. Tine stod og glattede hans Haar og smilte: Naa, Fa'er, det kan jo blive godt endnu man maa jo haabe. Tine gik ud paa Trappen.
Han lo: For jeg har slet ikke været ude sagde han. Kun gjort i Orden til iaften. Ellen saa paa ham. Til iaften ? -Ja -ser du ikke, hvor jeg er fin sagde han, vi har Fest idag, i Riddersalen. Faderen havde sort Kjole og hvidt Slips. -Men vi to alene, Fa'er? Ellen lo: Det havde hun aldrig hørt. Og ingen andre? -Vi to. Ja der er færdigt sagde han. Han bød sin Datter Armen og gik over Gangen.
Tine fortalte op om alting med en munter Stemme, mens hun lagde Taeppet bedre sammen om hans Ben: Du maa ikke fryse, Fa'er, sagde hun: du maa holde det om dig. Og hun fortalte. Ude i Stuerne begyndte de at bryde op og der blev Stoj i hele Huset, oppe og nede. -De skal jo rykke ud, Fa'er. sagde Tine ind i hans Ojne.
Nei veed De hvad, min Fa'er, jeg kan nok mærke, hvordan det hænger sammen: til mig siger De, at De kan ikke prædike for mig, for De skal prædike for Pastor Petersen i Ollerup, og til Pastor Petersen i Ollerup siger De formodentlig, at De ikke kan prædike for ham, for De skal prædike for mig: saa holder De os begge to for Nar og bliver liggende i god Ro og Mag paa Deres Sopha.
»Ja men see, Fa'er, Pibehovedet er kun gaaet i to Stykker«, sagde Andrea Margrethe, der havde samlet Stykkerne op, »vi kan binde dem sammen ved at snurre noget Traad om dem, saa er det saa godt som nyt igjen.«
Jeg havde glædet mig til, at den skulde holde ud til Paaske, men det bliver der ikke Noget af, det har Juristen sørget for. Se, hvor han nu sidder og huler i den: tag Skorpen, min Fa'er, tag Skorpen! den er saa god for unge Tænder.
-Før gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kjøre. Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, være alene den Tid ialfald og saa vel ogsaa for at vise Vognen Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted. Han stod lidt foran Spejlet. -Ser jeg meget daarlig ud, spurgte han. -Aa nej som du plejer. -Hvad vil det sige med Vexlen? spurgte jeg sagte. -Hvad det vil sige?
De holdt saa tit, saa ved den Gaard og saa ved den, og mens Ellen kom op i Storstuen og fik Kleiner og Kirsebærvin, blev Faderen i Mellemstuen og drak Velkomst. Angst lyttede hun efter naar de klinkede. Kom, Fa'er, sagde hun. Hestene bli'r utaalmodige og vi skal hjem. Ud paa Eftermiddagen gik Ellen ikke mere ind. Faderen var saa rød og saa høirøstet. Hun var bange for hans Øine.
Hun blev ved at fortælle med sin dæmpede Stemme for ikke at vække den gamle; Herluf satte sig paa Forhøjningen: ovre fra Tivoli lød Sangen endnu. -Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og Herluf skottede op i hendes Ansigt. Men saa blev din Fa'er forlovet og tog Afsked af Etaten, sagde hun og lod de foldede Hænder falde ned i Skødet. Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.
Dagens Ord