Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
-Hvad var der dog at gøre! hvad var der dog at gøre ... Hvis han nu mistede sin Plads.... -Hvad var der at gøre.... Hun rettede an for Herren paa "A". Han sad bøjet over de evige Papirer, og hun hørte hans "Tak" og "Tak", mens han løftede Hovedet og fulgte hende med Øjnene. Ida gik ud igen og hun satte sig paa Stolen nedenfor Vinduet: -Og hun havde været med til at bruge hans Penge.
Jeg vil skyde ham i Aften, gaa ned til Gaarden i Nat og klynge ham op paa Væggen uden for Sovekammervinduerne, saa vil alle faa ham at se i Morgen, og jeg ved, at i hvert Fald een vil vide, hvem der har dræbt ham. I Aften, naar du gaar fra Grav, mødes vi to. Og saa lige ind i de evige Hønsegaarde. Det er for tidligt. Lidt endnu kan du ligge i Ro og fordøje dybt i Jordens lune Mørke.
Den gamle Person blev staaende et Øjeblik, før han sagde hans evige eller eneste Tanke : -Og det gaar saa daarligt med Serveringen. -Saa skulde han la'e vær', sagde Excellencen. -Der er ingen, som takker ham for, at han spilder Sauce paa hans Klæ'er. -Farvel. -Hans Excellence vendte sig og Døren gled til. -Hva' sa'e han? hviskede Georg ude i Gangen.
Men Pastor Holm og Ellen mærkede det ikke, og de blev ved med deres evige Vandren frem og tilbage langs Engveien. Den unge Præst havde talt længe og varmt, nu gik han taus ved Siden af Ellen, der var meget bleg. Men da de naaede Skovkanten, og Ellen blev staaende bestandig uden at tale og med Øinene mod Jorden, sagde Holm lavt og møisommeligt.
Naa, det maa jeg sige! De er galant! Og af hvad er De saa træt, om jeg tør spørge? Af dette evige eet og det samme! Af dette evige Slagsmaal med mig selv og andre! Baronessen smilte. Præstens Gerning kaldes jo dog ellers Fredens Gerning! sagde hun. Kaldes! Kaldes! vrængede Mascani, og hans Øjne flammede Gud «kaldes» ogsaa algod, alkærlig og albarmhjertig .... Og Alsludder er det hele! Men Hr.
Hun gik saa slæbende som en gammel Kone opad Trappen: Det var Regnestykket, det evige Regnestykke, der lagde som Bly i hendes Bén. -Nej hun naaede ikke videre, kunde ikke komme videre end til den Smule Klæder og Skolepengene Skolepengene, som vilde stige og Værelset her i Leje....
Han har mistet sin Forstand, det er dyrt betalt for at naa saa langt, men mærker han det selv? Vêd han ikke, at han besidder den evige Lykke. Lykken er ikke for de ensomme. Jo for ham. Han ejer den i sin Tro. Lykken er Livet. At eje Kærligheden er den evige Lykke. Vi sidder og ser ud over Markerne. Du har Ret. Hans Gud bor langt borte. Vi bærer vor i vore Hjærter. Derfor hører han ikke Livet til.
Det, som var fra Begyndelsen, det, vi have hørt, det, vi have set med vore Øjne, det, vi skuede og vore Hænder følte på, nemlig om Livets Ord; og Livet blev åbenbaret, og vi have set og vidne og forkynde eder det evige Liv, som jo var hos Faderen og blev åbenbaret for os; hvad vi have set og hørt, forkynde vi også eder, for at også I må have Samfund med os; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus.
Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre. Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
-Jo, det var det bedste for os begge to enten han eller jeg ... tog afsted. Og de taler for tusinde Gang om det evige Tema. Det var en Dag i Midten af Vinteren. Agnes Linde og Kapellanen kom forbi fra Dammen, hvor de løb paa Skøjter, og saa skulde Kapellanen ind med et Brev og faldt i Snak med Bai. Agnes kom ind i Dagligstuen med Skøjterne paa Armen.
Dagens Ord
Andre Ser