Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham." Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem. Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham. Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"
Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?" Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem."
Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I må blive helbredte; en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig. Elias var et Menneske, lige Vilkår undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke måtte regne; og det regnede ikke på Jorden i tre År og seks Måneder. Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
Elias sad helt skraat paa Midtertoften og vred sig mer og mer fremefter, medens han gjorde rene Kunstværker med sine Aarer. "Rolig, bare rolig!" brummede han. Men det var lige saa meget Søen som Fiskerne forude, han formanede. Han havde en underlig Uro over sig, særlig i Benene, og følte det krible gennem hele Kroppen. Spændende var det sku med saadan en Fisk.
Det ved baade du og jeg, bitte Thomas, og saa kan det ikke nytte at ligge og vente. Vi faar ingen Flynder i Dag. Tro du mig, Thomas. Jeg er en gammel Fisker, skal jeg sige dig." Thomas fik ikke Tid til at svare, for nu fik ogsaa han Bid og maatte til at hale ind. Elias gabede. "Hvad, du har nok ogsaa faaet en Torsk. Ja, ja, ja. Dem er der nok af."
Se hvor de sneg sig afsted. Nej Elias var bedst, han næsten krøb henad Gulvet bag paa Dragen med alle Muskler spændt for i næste Øjeblik at springe op mod Loftet foran Dragen og forskrække den som en Trold, der har mistet Laaget. Og se hans Mandighed under Striden og hans Glæde og Sejrsstolthed efter Kampen. Idioten stod og saa paa alt dette, og hans Ansigt skinnede som en Sol.
"Eller er det maaske din Søster! Hvad?" Thomas prøvede sig frem. "Hi, hi," klukkede Elias. "Ja, der har vi det naturligvis, der har vi det. Ja, ja, saadan er det selvfølgelig." Thomas syntes at blive mere og mere sikker i sin Sag. "Det er din Søster, der skal ha' den, selvfølgelig." Thomas gjorde en Kunstpavse. "Eller for Fanden. Jeg skulde da ikke tro. Nej, det er da helt umuligt."
Ja, det er Thomas. Det er ham, og ingen af os andre. Han vred sig op imod Væggen. Var den Præst dog ikke snart færdig. Var det dog ikke snart nok. Hvorfor skulde han pines saadan. Og Præsten talte om Elias, talte om hans Enke og de 7 smaa Børn. Og han talte om den unge Knøs, der var, bleven slæbt med, og som endnu levede, da Mændene fandt ham bag Stenen. Og det var Thomas, der havde dræbt dem.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?" Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
Nu han var bleven gammel, var han bleven en Smule bitter og havde slaaet sig paa Flasken. Det var vel rigtig nok, som Købmanden sagde, at der var Mennesker, der ikke kunde taale at blive gamle, og at Elias var en af dem. Elias var 70 Aar gammel, men han var rask og rørig som en ung Mand, naar Gigten da ikke netop var i Lag med ham.
Dagens Ord
Andre Ser