Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
Nej, for det er ogsaa mange, mange Aar siden, hun blev fotograferet, min Dreng ... Men her er jo to Billeder af samme Slags, Thora! Maa jeg ha' det ene? Ja, værsaagod, lille Isidor ... Er der to ? Det vidste jeg saamænd ikke. Herredsfuldmægtigen puttede Fotografiet i sin Tegnebog ... Drengene forholdt sig stadig tavse og disciplinerede. Povl selvfølgeligt; Jørgen med mere Overvindelse.
Katinka tænkte paa, hvor hun dog havde faaet nogle urolige Øjne, som saa gik til Døren, og saa til Dahl, mens hun blev ved at pludre. -Den er et Kvartér, sagde Kaptejnen. -Drengene er ikke kommet, sagde Thora. -Og derfor spiser vi ikke, sagde Kaptejnen. De maa vide, Fru Bai, det er Drengene, som er Herrer i Huset. Thora sagde ingenting. Kaptejnen satte sig paa en afsides Stol ved Skrivebordet.
Rygstykket faldt af. -At den Stol dog aldrig kommer hen, sagde han. -Ja Dahl.... -Vi har nu ventet paa det et halvt Aar, Fru Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let henimod hende. Det er saadan #Skik# her i Huset. Drengene meldte sig ned ad Loftstrappen som den vilde Jagt. -Der er de, sagde Thora. De gik ind i Spisestuen.
Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. -Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene ... Ja, det var i Maj aa, at det ikke var længere siden ... end den to og tyvende Maj. Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en Rose i hans Glas....
-Og saa saá man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa dejligt at se, naar Børnene bli'er store. Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde: -Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet, mellem Dørene ligesom var'et hjemme, skønt hun var i Sløret.
Kaptejnen spiste Natron til Maden og tørrede efter hver Mundfuld Napoleonsskægget, der var vikset og velplejet i det trætte Ansigt. Kaptejnen talte om Lønningsforholdene ved Jærnbanen. Drengene var fem Godsejerlømler, der sad i Realklasser. De kaldte "mine fire" for "Tiggerungerne" og gav regelmæssigt den niaars Buksevand. Forresten var de ret godmodige.
Povl, den ældste af Drengene, var slank og mørkhaaret med et fint, blegt Ansigt og store, »tænkende«, blaa Øjne. Jørgen, den yngste, var tyk, næsten firkantet, lyslokket og gaminagtig. Gamle Seemann sendte sin Kone et sky, ransagende Blik, han havde ond Samvittighed, fordi han lod hende være alene men han elskede sin Klub. Hvordan gaar det, Mor? Godt, Far!
Araberen og Papa Bedini havde de to. Drengene og den lille Rosa havde det tredje. Og det forblev saadan, mens de voksede til gennem Aarene. Det var en Slags Paradisets Have uden noget Kundskabens træ paa hvad der var godt og hvad der var ondt.
Han var glad, naar han blot maatte være fri for at tale. Charlot lagde altid Mærke til Tiden, naar Drengene i Byerne kom fra Skole. Han stod ved Vinduet og saá efter Flokkene, der drev hjem med deres Boglæs. Hans Øjne var saa dorske, som var de slukkede. De andre Verdensberømmelser af Hr. Theodor Franz' Mælkevej gik uroligt omkring i Hotelstuerne ud og ind hos hinanden.
Og man fortalte, at hun endogsaa havde været hos Prokurator Bauer og forhørt, om det ikke var muligt, at »Drengene« kunde antage Navnet Uldahl. Og da det ikke lod sig gøre, blev hun vred og lod sig ogsaa stadig selv kalde Henriksen ... Hun vedblev med at være den første, der stod op om Morgenen, gjorde Ild paa til Davren, vækkede Tjenestefolkene og satte Arbejdet i Trit.
Dagens Ord
Andre Ser