Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Her var Fred, her, hvor et Menneske dode og Livet var forbi. -Han vaagner, sagde Fru Appel. Halvt i Sovne begyndte han at klage. Tine stod sagte op og taendte stille Lampen og satte sig igen. Den Doende slog Ojnene op, men han saa ikke mer de store Ojne var brustne og han jamrede svagt under sagte Rallen.
-Nae, nae det husker De ikke det var for Deres Tid det var jo Aaret for Forstraadinden dode Tine var ikke storre end saa det var det Aar, den nye Krolaenge braendte, du husker, Tine du havde de hvide Duer, de to hvide Duer, som floj i Ilden de spiste af Haanden, da du ikke var storre end saa ....
Men Tinka og Maren ordnede i Kammeret om den Dode: hun laa med foldede Haender paa sin Seng under Fruens Billede. Tinka gik ind til Madam Bolling. Det var, som Madam Bolling var blevet affaeldig paa den ene Time. Hovedet faldt hid og did, og Stemmen kendtes ikke igen. Hun saa kun op paa Tinka og rejste sig. -Hvor er hun, spurgte hun. Tinka kunde ikke svare.
Klokkerne begyndte at ringe til Lieutenant Appels Begravelse, og ovre i Kroen stod Fru Appel af Vognen indhyllet i sine lange Slor. Madam Henrichsen kom ud for at hjaelpe hende og sagde, at "Tine i Skolen" var dod til Morgen. Fru Appel spurgte: Naar? med et Ansigt, som horte hun ikke og uden at vente paa Svaret som om der ikke fandtes andre Dode end hendes Son. Sofie vendte tilbage til Kokkenet.
Hver Lyd blev hort hver Latter over Markerne og Buskenes Raslen fra Paradisstien, bag Kirkegaardsmuren, hvor Parrene kaeredes. Der kom en Vogn over Pladsen og standsede ved Skolen. Tine horte Stemmerne: de talte om Skovriderens igen. -Ja, vi faar dem jo til Nabo, sagde Madam Bolling sindigt. Og Vognen korte videre, til Lyden dode. En Flagermus skod forbi eller en Ugle.
Der kom Skridt fra Baronens Stue i Gavlen, og Tine horte Korrespondenternes Stemme paa Trappen: -Nej ikke den tapreste Korrespondent gaar mere ind i Byen, sagde den Sortsmudskede. Og Baronen svarede: -Som sagt som sagt nu maa man vente de store Begivenheder. Doren blev atter lukket og ogsaa Baronens Trin dode hen over Loftet. Kun den Sovnlose gik og gik. Maaske haabede Tine nu slet ikke mer.
Hun lob ud i Gaarden, ind i Haven. Hun havde aldrig vaeret saa angst. Hun foer i Morket paa et Trae, ind i et Busket, men hun blev ved med at lobe op paa Hojen. Kun som en stor Skygge saa hun Kolonnen, der paa Vejen drog forbi. Hun stod laenge; hun vilde skelne et Ansigt, men saa intet. Taus gik den lange, ukendte Skygge forbi forbi og forbi, ud i Morket, hvor Trinene dode.
Dagens Ord
Andre Ser