Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Og naar det saa viste sig, at det var et andet, ligegyldigt, kunde han næsten harmes over Bøgs Ro. Han kendte ham ikke igen: han, som ellers kunde være saa ilter ... Men Tiden trak ud, og der kom ingen Besked. Bøg besørgede hver Dag sit vante Arbejde paa Fabrikken, men Direktøren var tavs. Og Bøg kunde ikke overvinde sig til at spørge. Tilsidst blev Ventetiden ham dog for lang.
Og hun gav sig til at tale, lidt livligt og lidt stærkt, mens det summede om dem; Tykkerten fra Linen var nu kommen til Hest. -Du kunde gerne sidde lidt roligere, sagde Karl. -Det kunde vel osse lidt nytte, sagde Karl, stadig med samme Stemme og, med pludselig Mine til at rejse sig, lagde han til: -Jeg vil s'gu gaa ud til Direktøren. -Vil Du gaa igen? -Jeg kan jo osse bli'e, sagde Karl.
Pigen kom tilbage og lukkede Døren til Dagligstuen op: Hvis Hr. Direktøren vilde vente et Øjeblik herinde, sagde hun, saa kom Fruen strax. Herluf gik ind i Dagligstuen, hvor de tomme Stole paa »Visitpladserne« nu, da der ingen var, stod saa underlig ubehjælpsomt ligeoverfor hinanden som et Par forlegne Folk, der præsenteres og ikke ved, hvad de i al Verden skal begynde paa.
At jeg er af dem, der gaar og skvaldrer op og som alligevel ikke vil røre en Finger, hvor det gælder om at handle ...? Ja, jeg ser jo tydelig, hvad jeg har at gøre. Jeg maa straks op paa Fabrikken." "Hvad vil Du der?" "Jeg maa have talt med Direktøren. Jeg maa da forklare ham, at jeg ikke har Spor af Lod eller Del i dette her. Hvad maa han ellers tro!
William tog Andersens Hænder, de var fugtige, hans Haar var vaadt i Panden. "Aladdin er aldrig bange," sagde han. "Jeg begynder med Monologen efter Jagten," sagde Andersen. "Godt, saa sætter vi os begge ned." De gik ned og satte sig paa første Bænk. "Lad den Bænk være Bredden, hvor De ligger," raabte Direktøren op.
-Jeg husker en Gang der var blevet præsenteret en Vexel i Banken, saa kom der Bud tilbage, at Direktøren ønskede gjerne at tale med Fa'er personlig Jeg var i Kontoret hos Fa'er, da Buddet kom. Han saa' op, og vendte sig, saa Kontoristen ikke kunde se hans Ansigt. -Og Vexlen? sagde han. -Ja den blev ikke akcepteret. Direktøren sagde en Formfejl. -Godt. Vil De ringe der skal spændes for
Karl, der havde fulgt Dressuren, alvorlig, under smaabitte Sug af Cigaren, nikkede og sagde, med sit betænksomme Udtryk: -Det var en Springer for Kate. Ida havde ikke forstaaet straks men nu rejste Karl sig: Jeg maa s'gu hilse paa Direktøren, sagde han, og hendes Haand faldt bort fra hans Knæ, ned, overmod Stolens Arm.... -Der er Herrens Overflødighed, sagde han og stak sin Arm ind under hendes.
"Prøve?" han stirrede paa ham, "idag Klokken elleve?" "Ja, jeg har fortalt Direktøren om Dem, og Elskere er sjældne Fugle saa sagde han iaftes, at De kunde ligesaa gerne komme straks idag." "Aa tak skal De ha'e," Andersen var rød som et Purpurblod og havde Taarer i Øjnene. "Hvor det var kønt af Dem." "Men sikke noget Snak kønt af mig ..."
Og ved du, mens jeg hørte alt det, tænkte jeg slet ikke paa Døden at han var død, Fa'er jeg tænkte kun paa et eneste: om man kunde redde Æren. -Hvor meget er der falsk, spurgte jeg. -Aa Gud.... -Karlsen hvor meget? -Som det nyttede hvad skal det hjælpe til. -De ved det jo i Banken og Karlsen vred sine Hænder Direktøren ved det i Banken. -Og der er kun den ene falsk? -Jeg ved ikke.
Andersen gik op, lagde sig paa Bænken, William lænede sig tilbage med lukkede Øjne. Og ligesom én Gang før i sit Liv bad denne Vantro brændende til det tomme Rum. Ræd for sit Livshaab i et fremmed Liv. Saa begyndte Andersen at tale. Stemmen var som bedugget af Angsten, men man følte det ikke. William saá hen paa Direktøren. Han sad og saá paa skraa gennem sin Næseklemmer.
Dagens Ord
Andre Ser