Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Alt medens den gamle, kloge Dame talte saalunde, havde hun besluttet sig for Anvendelsen af en ny Taktik: Ved at lade sig gøre til Medvider i Sønnens Hemmelighed mente hun at kunne erhverve sig større Magt over ham.
For jeg maa jo bruge Dagen idag til at se mig om i Byen. Imorgen skal jeg paa Fabrikken, og saa faar jeg jo ikke megen Tid. Gaar De med, Frøken Anna ..." "Ja se, Frøken Anna var jo egentlig min Dame ..." "Jo ja undskyld men jeg kan jo slet ikke hitte om i Byen alene. Jeg har aldrig været her før nemlig. Hvis Frøken Anna nu gik med mig saa blev det jo saa meget lettere.
Fenger, at De sidder paa Gløder af Nysgjerrighed og langt heller vil høre noget om den unge Dame end om min Mands Foredrag. Den Gamle lo. Se, De bliver jo helt rød! Ja, min Kone, det er en Menneskekjender, en ren Lavater. Jeg skjulte min Forlegenhed i Ølkruset. Naa, ja, ja da? er hun kjøn? Kjøn!? min kjære unge Mand, hun er jo en Skjønhed! Ja, det vil sige ikke saadan paa den Maade, men meget mer.
Christensen havde faaet saadan noget bevægeligt ved Næseborene, da han kom op om Fru Feddersens Plads, hvor man endnu fornam hendes Parfume. -Hun er forresten osse en stadselig Dame endnu, havde han sagt til Julius. Over Damerne var der faldet Ro efter Kaffen og nu, da Herrerne var gaaet.
»Den Mand,« bekendte Kapellanen, da han igen blev alene, »er sandelig en Karakter!« En Dame hilste paa ham. Det var Frk. Dundas. »Hvad synes De saa om Fa'rs Prædiken? Godt, ikke sandt! Jeg synes, netop denne i Dag mindede mig saa meget om dem, De i gamle Dage holdt i Cranleigh.« »Naa, det tror jeg ikke!« »Ja hvorfor ikke?«
Hun saá ham kun sammen med andre, hun modtog ham ikke alene. Hun sad midt i sin Kreds som den hædrede, den herskende; rolig og fuldendt Dame; hun saá ham ikke; skænkede ham ikke et Blik. Men heller ingen af de andre saá hun til, Kulde, Fornemhed i hver Bevægelse saaledes kunde hun være.
Jeg har altid staaet imod, naar Frøkenen skabte sig kælen og gned sig op a' mig ... Det var hende, der i Aften fik mig med ind i Sofies Hus, da vi mødtes ... hun sa'e, at hun vilde vise mig noget derinde ... og saa la'e hun sig op af mig og vilde ha', jeg skulde kysse hende ... men saa var det, at jeg blev saa forskrækket, at jeg løb min Vej ... Fruen kan sæl spørge Sørine og de andre Piger nede i Ladegaarden, om jeg ikke altid har holdt mig til dem , naar det skulde være ... De vil allesammen ha' fat i mig, men det kan jeg da ikke gøre ved ... og naar jeg saa blev arrig paa dem, saa var det, at jeg gik med Frøkenen ... men rørt hende har jeg ikke ... det har jeg ikke ... Det er meget snarere noget med en af alle de Handelsrejsende, Frøkenen altid skriver til og faar Brev fra ... hun lyver mig paa, hvis hun siger, det er mig, der har bragt hende i Ulykke ... og jeg forstaar ikke, hvorfor hun vil gøre mig ondt ... saadan en fin Dame ... og saa mig , der ikke er andet end som en Tjenende ...
Hans Hustru var en statelig gammel Dame, der saae mere sydlandsk end egentlig jødisk ud; hendes friske Ansigt, der bestandig smilede omtrent som Malerier fra Empire-Tiden smile havde paa gammeldags Maade til begge Sider en Ophængning af staalgraa Krøller, saa faste, som om de vare af Metalspaaner.
"Herre Gud, Madam, jeg har jo sagt, jeg er ikke hjemme," Hoff hviskede, Tonen var irriteret. Madammen gik hen over Gulvet: "Det er jo er Dame," sagde hun tørt og lukkede Døren op. "Naa," sagde Hoff ag rejste sig halvt fra Sofaen. "Ja, saa i Guds Navn ..."
Man sagde, at Baronessen holdt baade Berlingske Morgen- og Aftenavis for at faa Papir nok. Naa, Stasia, lød det fra den gamle Dame, idet hun drejede Hovedet saa kommer vi til den anden Side! Stasia forstod hvert Ord, hendes Herskab talte. At sige, naar hun saa Baronessens Ansigt, saa Læbernes Bevægelse. Som nu i Aften i Spejlet. Og de førte lange Samtaler, de to.
Dagens Ord
Andre Ser