United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Kamilla er da kønnere end som saa, skønt hun er en gammel Pige." Gerson lo stadig og kneb Øjnene missende sammen. "Ja, hun spiller dejligt." Saa gav Gerson sig til at fortælle. Falks boede en Milsvej herfra, Tanten var død, og Etatsraaden, hans Moders Broder, var en sær Tørv, men Godset var dejligt, og Kusinen var en brillant Pige.
"Jeg har en Glasbeholder i mit Museum i Port Said," sagde han i en beklagende Tone, "som brillant kunde rumme ham." Saa tog han den Svamp op, som han havde brugt til den sidstnævnte Mand, og gik hen til min Modstander. Han holdt den imod hans Næse og Mund i tredive Sekunder eller saadan, saa kastede han den fra sig, afførte Manden hans Klæder og trak dem selv paa.
"Carruthers er en brillant Fyr, har jeg hørt du skulde hellere indbyde ham, inden alle Gæsterne kommer, Katherine, hvis han er ganske alene paa Branches" han saá spørgende paa mig med det ene Øje. Jeg sagde ikke et Ord. "Maaske er han allerede taget af Sted til London?" Jeg lod, som om jeg havde travlt med min Kaffe.
-Da', Børn kom han ind. Hvordan gaar 'et? Goddag, Hr. Arnoldsen. Han kom til Sæde. -Tak. Og dig? sagde Berg. -Tak brillant.
Carl kom ind, lidt usikker i Gangen, rødplettet, med Cigaret i Munden. Han havde drukket Cognac med et Par Venner paa sit Værelse ... Brillant Aften brillant det var at more sig. Han satte sig overskrævs paa en Stol og lavede Ringe af Cigaretrøgen ... Ellen stirrede paa ham, ubevægelig, med et Ansigt af Sten.
Trægt vendte Kokke og Piger tilbage til deres Arbejde, mens Madam Martens gik op ad Bagtrappen hjem. Hun satte ikke mere sin Fod i Martens »Bygning«. Da Spenner havde skaffet Ro i Køkkenet, og han og Herluf kom op i Restaurationen, traf de Adolf: -Det varede, sagde Spenner, da han saa' ham. -Ellevehundrede, svarede Adolf blot. -Brillant brillant, sagde Spenner.
Hun saa brillant ud, den lille, som hun gik der ivrigt gestikulerende og konverserende. Hun havde en hvid, broderet Kjole paa, der næppe naaede hende til Knæene; og en højrød «Bøllehat» sad hende bag ad Nakken. Det lysblonde, næsten hvide Haar hang løst ned om Skuldrene.
-Meget ærgerrig Pige ... Kendte hende, brillant. Bai snakkede hele Tiden. Huus røg sin Cigar og saa' ikke særlig interesseret ud. -Jeg spø'r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Præstegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, spørger jeg. Er det #godt?# -Smaapi'er, gamle Ven. Smaapi'er. -Ja-a de gaar til Rusland, si'er de kan s'gu gerne være.
-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, og hun tændte de smaa Lamper, gule og røde, rundt paa Bordet. -Nej, det var storartet, sagde Kjær igen og saá ud over Sølvtøj og Blomster og Buddinger: det var brillant. -Ja, sagde Frøken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo heller ikke saa lille. Ida vilde løbe, da det bankede igen.
Men af Arrangementet idag var han stolt til Kommunens Middag. Det var en Gruppe, til midt paa Bordet: København, der strækker Kransen ud mod Videnskaben, mens Æskulap lægger sin Stav for hendes Fødder. -Brillant i vældig Størelse, sagde Adolf; Skoustrup har kladsket det op paa en Nat. Lange havde sét Festflgurerne og nikkede: Ja s'gu flot gjort, sagde han.
Dagens Ord