United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !


De havde læst med tilbageholdt Aande, drevne frem gennem de usikre Tegn som gennem en Dødsdom, man læser med gruelig Nysgerrighed. Nina lod Bladet falde. Stumme, udmalende Fremtidens Lidelser sad de længe tavse. "Lad os besøge Moder," sagde saa William. Vaagekonen havde hængt Lagener paa alle Væggene, dækket af et hvidt Silketæppe laa Stella paa Sengen.

Han skrev Signatur og Dato paa, løsnede Bladet med sin Pennekniv og gav det til Minna. Tak! sagde hun hjertelig, men uden at vise nogen Overraskelse. Det er jeg uhyre glad over!

Naar saa de opdager, at det hele er Løgn og Humbug, saa bliver jeg jo simpelthen til Grin ... Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tør knap give Møde paa Fabrikken idag der vil jo staa en Latter om mig og naturligvis tror de allesammen, at det er mig selv, der har sørget for at faa det dumme Vrøvl i Bladet ... Der er kun en Ting, jeg ikke kan begribe.

-Adieu, sagde han, mens han svingede arrigt med sine Ben, som vilde han ryste Stedets Støv af sine Saaler: -Prosit Deres København, sagde han og slog Jerndøren i, saa det rungede. Nede paa Scenen spillede Violinisten en fransk »Berceuse«. Herluf Berg rejste sig: Jeg gaar ned paa »Bladet«, sagde han. Han vilde forsøge at mildne Nederlaget, saa vidt det stod i hans Magt.

"Siden har Frøken Falk talt om Dem" hun gjorde med ét en Pause. William sad stadig foran det aabne Album, han bukkede sig pludselig og vendte Bladet... "Hun roste Dem saa meget." Dansen var forbi og Grevinden rejste sig fra Sofaen for at gaa et Par Damer i Møde. William lagde Mærke til hendes Gang, hun vuggede stærkt i Hofterne. Nina stod i et Hjørne af Kabinettet og talte med Gerson.

Da Bladet "La Réforme" havde fortalt om en Coalition imellem alle Frihedens Fjender, Rusland, Østerrig, Preussen og England, som ogsaa de skandinaviske Riger vilde tiltræde, skrev jeg en Artikel, hvori jeg viste, at Friheden netop havde hjemme i Danmark, og at man der ikke havde mindste Sympathi for Rusland; den havde samme Skjæbne som den tidligere.

"De skriver maaske osse paa en Roman?" "Nej," William lo, "men jeg tænker paa det." De gik atter tavse: "Jeg har været hjemme nogle Gange," sagde Hoff, "men De er svær at træffe. Jeg vilde have talt til Dem om noget ved Bladet ..." "Ved Bladet?" "Ja vi skal have en ung Dramaturg af den nye Skole og saa tænkte jeg, at De vilde passe godt."

Juni, da den hannoveranske General Halkett tænkte at feire sin Konges Fødselsdag ved at kaste de Danske ud af Sundeved, og Wrangel skulde hjælpe ham dermed. Det blev naturligvis fremstillet som en Seir. Fra Time til Time fortalte Bladet om Slagets Gang, men den triumferende Tone stemte ikke med Kjendsgjerningerne, og engang imellem mærkede man, at Tonen var paataget.

Og bortvendt hviskede hun ganske sagte; "Og Saa med Pengene ..." Hun holdt paa Sløret med Haanden, saa det skyggede for hendes Ansigt, men Hoff saa, hun skælvede. "Han bruger saa mange Penge ... og vi ... og han er ikke rig." "Ja han ... bruger jo noget ..." "Men hvor faar han det?" "Ja," Hoff stammede, "han ... tjener jo noget ved Bladet."

Tine maatte vende Bladet: "Du skal aere din Fader og Moder" "Du skal aere din Fader og din Moder", laeste den Gamle Gang paa Gang, med sin svaere Stemme. -Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og saa over paa Madam Bolling. -Ja, Bolling, ja, du har jo laert hende det, svarte Madammen. -Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han laeste igen. Otte og fyrretyve Timer havde Kanonerne ikke tiet.