Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Den nye Tid havde større Krav og haabede at bære i sit Skød en større og rigere Lykke. Men man burde sænke sine Faner for hver den, der, som denne Mand, indenfor sit Syn var det end snævert havde gjort sin Pligt og ydet sit bedste. Hans Højærværdighed var national-liberal ... Saaledes blev Excellencen Høg begravet.
Men Provsten og Sagføreren sad saa dybt begravet i deres Pelse, at de hverken saa eller hørte. I skal se, at der spekuleres paa Rævestreger, sagde Nils siden baade Loven og Profeterne er ude! ... Kør til , Lars! Da Landaueren holdt foran Ravnsholt Hovedbygning, kom imod Sædvane kun en Tjenestepige frem i Døren. Hvordan staar det til med Godsejeren? spurgte Nils.
Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår. Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet. Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.
Han har været et pænt kønt Menneske imod mig og alle Folk her i Skagen, har han, han skal ogsaa pænt i Jorden ... Dér henne vester i min Have staar saadan nogen dejlige Træer, der altid har mindet Jan om hans Fødeland, lad ham blive begravet under dem.« Og saadan skete det ... Men nu i Tiden er hans Grav ikke til at finde mér. Kancelliraaden levede selv mangen god Dag efter Jans Død.
Henad Morgenstunden, da Immanuel og jeg vare faldne i Søvn inde i Dagligstuen, døde saa den gamle Hertz, uden at hans Hustru, der ikke veg fra hans Seng eller havde Øinene fra ham, kunde sige, naar Døden var indtraadt. Vaagekonen var forlængst sovet sødelig ind. Hertz blev begravet tre Dage efter paa »Der weite Kirchhof«.
Men pludselig knyttede han sine Hænder og hans Blik syntes et Nu at blive tomt og hele Øjet næsten hvidt: under en vældig Anspændelse af Vilje skød han som en Jernskodde for sin egen Tanke og havde begravet den. Han vidste ikke mer om det. Han trak i Vognsnoren og Johan Kudsk holdt an: -Til Fru Urne, raabte Hans Excellence, og Vognen kørte tilbage gennem Byen, over Torvet, ned ad Bredgade.
Pludselig kom han til at græde. Han drømte om Danseskolen og om den katolske Præst. De dansede alle i den store Kirke, hver hans Slægt laa begravet. Stella kunde ikke sove. Hun tændte Lys og stod ud af Sengen. Med Sengetæppet om sig gik hun sagte hen over Gulvet og aabnede Døren til Williams Værelse. Hun løftede Lyset. Drengen sov.
Da hun nu var bleven begravet, tog Jakob den lille ubeskyttede Pige ved Haanden og gik bort med hende fra Kirkegaarden. Den Dag var Viben kommen til Egnen. Jakob hørte dens friske Klageskrig, da de gik over Kæret. Der var luftigt om dem, de var fri, og de gik mod Øst, mod den hvide Sol, over den optøede Jord.
Saa faldt han med en sidste Stønnen om paa Græsset, medens Forbryderen, der havde begravet sit Vaaben i sit Offer, svingede med Armene og hylede af Glæde. Men jeg jeg drev mit Sværd med rasende Kraft igennem hans Mellemgulv, og blot ved Slaget af Sabelheftet mod hans Brystben slyngedes han seks Skridt tilbage, før han faldt.
Hvordan har gamle Rinaldo det? spurgte Frøkenen og strøg beroligende Tyrk henover Ryggen for at undgaa Forvalterens sjofle Øjne, der spillede om hende. Rinaldo er død, Frøken ... Vi skød ham samme Dag, Godsejeren blev begravet. Kan De ikke komme og gøre det samme ved Tyrk, naar jeg dør, Hans Henriksen? Frøkenen tænker vel da ikke saasnart paa det ? Man kan aldrig vide det! lo hun.
Dagens Ord
Andre Ser