Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
For det andet har min Familie, skønt gammel og anset, aldrig været velhavende, og jeg kunde ikke bringe det over mit Hjerte at beskære min Moders smaa Indtægter. Det at repræsentere i de engelske Familier, kostede Penge. Af disse Grunde foretrak jeg den levende Begravelse i det frygtelige Fængsel i Dartmoor.
Men Natten efter Mandens Begravelse, da hun havde drukket sig en kraftig Rus for at kunne sove, var hun pludselig vaagnet midt om Natten ved at Stuen havde været stuvende fuld af Smaagrise.
Om Formiddagen paa selve Baldagen maatte Theodora hente Urtepotter hos alle Naboer til en Blomsteropstilling paa Trappen: -Bevar' os vel for Riskoste, sagde Frøken Amalie, der kom hjem fra Sang ved en Begravelse. -Saa mener du? vrissede Vilhelmine.
Saa saá han sig om og besindede sig og lagde det røde Bind hen paa Bordet, Men lidt efter tog han det igen og slog op paa de første Sider. Scenen med Drengene paa Gaden: Selim. Dér er Aladdin, saa nu kan vor Leg Begynde ret. Aladdin. God Morgen, Kammerater. Selim. Hvor blev Du af saa længe? Aladdin. Ser Du vel, Der var Begravelse her uden Byen Paa Kirkegaarden ved Moskéen hist.
Ogsaa hendes sidste Timer blev blidnede af Fru Karens travle Hænder. Og i Følge Ingwersen var den gamle Dame næppe bleven kold imellem sine Lagener, førend den omhyggelige Svigerdatter gav sig til at ordne hendes Skuffer og Gemmer med stor Omhu og rigt Udbytte ... Ved Etatsraadindens Begravelse mødte de to udenlandske Svogere frem paa egne og Børns Vegne.
Hver Gang, der skal ringes til Begravelse, ringer Klokken nok saa muntert og lystigt: »lingelingelingeling«, men skal der ringes til Bryllup, saa ringer han ganske langsomt og alvorligt: »bim bam, bim bam, bim bam.«« »Hvorfor ringer han saaledes?« spurgte jeg.
-Er det min Dreng? det var Moderens Stemme, hun sad op i Sengen, men hendes Øjne kunde ikke sé mere. -Min Dreng, sagde hun, hun følte hans Haar med sin Haand: min lille Dreng. ... De græd alle, og Tanten tog ham op, hvor han laa. Der var saa stille i Kammeret. Det var en travrig Begravelse fra Kapellet ude paa Kirkegaarden, faa Folk og ikke mange Kranse. Herluf gik med Præsten bagved Kisten.
Baronen lod dem alle komme ind. Selv stod han ved Dagligstuedoren, geskaeftig som en Bedemand ved en Begravelse, og fik sin Entrebillet af hver: en Skildring af Bombardementets Raedsler. Der var ikke mer Plads i Stuerne, de Udmattede kunde ikke komme til Saede.
Selv om den synlige, ydre Flamme kunde være slukket, vilde den indre Forbrænding dog ikke være til at standse. Efter en Stunds Forløb var der af hele den alkoholiserede Majestæt ikke andet tilbage, end en graalig hvid, stinkende, fedtet Askehob. En kongelig Begravelse. Den følgende Dag var den ganske By nedsunket i Ruelse og Sorg over Kongens Død.
De gik ind over Stenten og saá paa Kransene og Guirlanderne, der laa paa Jorden. -Det er rigtig kønt, det er rigtig kønt, sagde Fru Lund, der sad paa en Bænk, hun vilde altid gerne sidde. Men Madam Madsen, som gik rundt og tog Maal af hver enkelt Del, sagde: -Ved salig Konferensraadindens Begravelse havde vi to hundrede Alen ...
Dagens Ord
Andre Ser