Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Der var næsten Jubel, da Tæppet faldt. Hoff kom op paa Scenen. Han saa straalende ud: "Ser Du, gratulerer, gratulerer." "Tak," sagde William. "Nu er Du da vel glad," spurgte Hoff. "Ja" William stod lidt "Andersen skal prøves imorgen." Hoff saá paa ham: "Men Du selv?" "Klokken elleve," sagde William. "Direktøren har lovet det."
Hans Excellence lukkede Klappen og støttede sig, med de fremstrakte Arme, et Øjeblik til Chatollet. Saa gik han hen og laasede Døren og satte sig i sin Stol. Hendes Naade vendte Hovedet et Øjeblik bort fra Poeten, der talte om H.C. Andersen og Erindringer fra Nysø, og spurgte Moderen, som gik forbi med Fru Harriette: -Hvor er Hvide?
Det var bestandig de "nye" Bøger: Agnes og Andersen havde altid skændtes om dem. Bogen laa aaben under Lampen. Katinka kom aldrig længer end tyve Sider i den: Livet var det dog ikke og rigtig Digt ikke heller, der kunde tage Tankerne væk. Hun tog sin Poesibog frem; hun havde skrevet "Marianna" ind med en Datum. Og naar hun lagde Bogen ned igen, blev hun staaende foran Skuffen, før hun lukkede.
"Ikke sandt ..." Derpaa højere: "Overordentlig Lykke. De er vel begyndt paa det store Drama?" "Ja, det er snart færdigt." "Ja saa " "Jo, jeg er i femte Akt." "Naa, Hr. Andersen," sagde Direktøren, "skal vi saa gaa ned paa Seeren?" "Hr. Andersen har taget Aladdin med," sagde William. Direktøren saá lidt paa ham, "Godt," sagde han saa. "De giver jo Stikreplikkerne, Høg." De kom ned paa Scenen.
Han brummede noget om Ventetid og Frokost og erklærede, at han var færdig. "Den unge Mand prøver som "Tartuffe"," sagde Etatsraaden. "Naa, saa er det vel Elmire?" Hr. Andersen begyndte at frigøre sit Fysiognomi for Tørklædet, rømmede sig og spyttede tre Gange. "Man burde ikke have Theatre i vort Klima," henkastede han alt imens til Etatsraaden. William gav Hr.
-De maa tage Dem sammen, lille Frue, sagde den unge Doktor, De maa mande Dem op. -Ja, Doktor. -Og gaa. De maa ha'e Bevægelse. Det er Kræfterne, som er rent borte. -Ja, Doktor, jeg skal nok gaa. -Og ellers ikke no'et nyt? Doktoren rejste sig. Har De haft Brev fra Frøken Agnes? -Ja forleden. -De taler om at Andersen søger bort.... -Jeg hørte det, siger Katinka. Alle rejser herfra....
Og da han var kommet lidt hen mod Døren, tilføjede han smilende: "Det er jo Deres Rolle." Andersen hørte ikke. Han gik op og ned ad Gulvet med Hænderne foldede over Brystet, "Ja, lad mig saa tage Aladdin." sagde han. "Saa kommer jeg Klokken halv elleve," sagde William og gik. Klokken halv elleve var Andersen beredt. Han var meget bleg, men han talte roligt. "Er De meget bange?" spurgte William.
Det var første Gang, Fremtidssoldaterne var hos Hoff, de sad og saa sig omkring. "Hvor her en smukt," sagde Andersen og spilede de blaa Øjne helt op. "Hm noget opstillet," sagde Bloch, han gav sig til at vippe paa Stolen og purrede op i en sort Manke. "Om jeg vilde have det Skidt hængende paa min Væg?" Hr. Bloch pegede paa en halvnøgen Kvindefigur over Sofaen. "Det Billede er det saa daarligt?
Katinka vidste ikke, at hendes Hænder i Legen dvælede i hans og slap dem tøvende. Der skulde dækkes til Aften i Lysthuset. Gamle Pastor og Pastor Andersen kom med Louise-Ældst og Lille-Jensen. -Naa, sagde Agnes, saa fik vi da endelig Lugt paa Skinken. Før de kom tilbords, havde Louise-Ældst allerede sjippet foran den nye Doktor og vist sin "Skønhed".
Hoff siger, det er godt." "Det har da aldrig været Kød." William saá hen paa Andersen, som vedblivende sad og saá forbavset ud med store Øjne. "Er det første Gang, De er her, Hr. Andersen," spurgte han smilende. "Ja første Gang." Selv Tonefaldet var noget barnligt. William tænkte, at de Fremtidssoldater var meget unge. "Saa tager vi til Bords," Hoff aabnede Døren fra Spisestuen: "Hr.
Dagens Ord
Andre Ser