United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik tungt op ad Trappen og aabnede Døren til Garderoben og kastede sig paa Gulvet, plat ned. Han sov, hulkende i Søvne. Der gik Trækninger gennem hans store Legeme. Da han vaagnede, var det Dag. Han satte sig op, hele hans Krop smertede. Saa saá han Battys Tøj, der hang fra igaar over Stolen. Det gav et Ryk i ham af Smerte. Han saá paa Spejlet. Uhret hang i sin Kæde og var gaaet istaa.
Heldigvis for os var denne ogsaa ubevogtet, men vi kunde høre, at Munken, som burde have holdt Vagt, laa og snorkede fredeligt i Værelset ved Siden af. Vi skød den vældige Slaa til Side, aabnede roligt Porten, slap igennem, gik over en Græsplet og skyndte os til den ydre Mur. Men lige da vi var ved at dreje om det Hjørne, der skilte os fra den, fik en pludselig Lyd af Stemmer os til at tøve.
Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hørt det, for hun rejste sig kun og sagde: -Og nu er der for Julius kun at tænde Lysene an. Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Døren. De gik gennem Gangen ud i Generalindens Køkken.
Hoff siger, det er godt." "Det har da aldrig været Kød." William saá hen paa Andersen, som vedblivende sad og saá forbavset ud med store Øjne. "Er det første Gang, De er her, Hr. Andersen," spurgte han smilende. "Ja første Gang." Selv Tonefaldet var noget barnligt. William tænkte, at de Fremtidssoldater var meget unge. "Saa tager vi til Bords," Hoff aabnede Døren fra Spisestuen: "Hr.
Stille lagde han sin Gave paa Bordet, halvt skjult, og gik. -Nu kan vi hente Fruen, sagde Tine. Børnene stormede afsted ind mod Huset, op ad Trappen. -Mo'er, Mo'er nu Og Tine aabnede Døren. Hvidklædte løb Børnene foran Moderen, mellem de grønne Hække, ned mod det hvide Lysthus. -Mo'er, Mo'er, blev det ved at lyde. -Mo'er, Mo'er, lød det, til de naaede det hvide Lysthus.
Og han frøs saa er her ovenikjøbet hundekoldt, saa man bliver forkølet af at sidde her, og kan faa en Svindsot paa Halsen Nogle Dage saa Ellen neppe Carl: Hun tilbragte Dagene ude, Aftnerne i Theatret. Indtil Erindringerne om Faderen kom igen og hun pintes paany. Tilsidst stod hun op en Nat, aabnede Tjenernes Buffet med en falsk Nøgle og drak i et Drag den Brændevin, hun fandt.
Flere af disse Bøger fik vi frem, mindre af Nysgjerrighed thi det var ikke første Gang, at Skabet aabnede sig for os end fordi vi vidste, at det altid glædede den Gamle.
Den værdige Præst tog et Brev frem, som han rakte mig. Saa snart han var gaaet, aabnede jeg det og læste det ivrigt. Det lød, som følger: "Kære Bruce! Naar De læser dette, haaber jeg, at De er rigtig paa Vejen til at blive rask igen. Efter Deres lille Eksperiment ved Vandfaldet blev De alvorligt syg af Gigtfeber.
Hvor fortumlet jeg end var af de mangeartede og til Dels modsatte Sindsbevægelser, som denne Læsning havde sat mig i, saa forsøgte jeg dog ikke først at komme til Klarhed, men aabnede strax dette Brev, som jeg et Par Døgn før havde været saa fristet til at forgribe mig paa. Jeg tvivlede ikke om, at det maatte indeholde Udtalelser om mig selv.
Da hun kom op paa Gangen paa første Sal, stod Frøken Roed foran det aabnede Skab. -Gudbevar'es, er det Dem, saa silde, sagde hun: Hvor har De været paa Skovtur? Ida smilte pludselig ved Ordet "Skovtur": Jeg har været ude, sagde hun og vilde liste sig videre hun gik ligesom hun bar noget usynligt Dejligt i Hænderne, som hun vilde bringe i Sikkerhed : -Godnat.
Dagens Ord