United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jens maatte have hørt hende røre paa sig, thi han drejede Ansigtet halvt om og raabte ud mod hende: Nu kommer jeg straks, Johanne. Det er de sidste Øre, jeg har, saa det ta'r nogen Tid at plukke dem sammen. Men nu kunde Johanne ikke styre sig længere; hun rev Døren op og fôr ind.

-Og tumlet, sagde Moderen. Moderen blev ved at le, og tale om Tine som Barn. Men værst var det den Fødselsdag, da tykke Madam Jespersen var gaaet i Dammen. -Kære Børn, sagde Moderen, der sidder hun jo yderligt, lige paa Kanten, og pludseligt ta'r Vorherre ved baade hende og hendes Stol, og hun gik bagover, Herre Jesus, med de ret og vrangs lige i Vejret. Synet havde været græsseligt.

Og naar man nu er sulten, saadan virkelig sulten, saa er det jo ganske umuligt at lade de fyldte Fade gaa sig forbi! Aa skidt, sagde han og skævede over til sin Kone, da Tjeneren for anden Gang bød Oksestegen rundt jeg ta'r sgu et Stykke til, Vilde! Man skal da være mæt ! Og Vilde sad rank og udeltagende og lod ham læsse paa Tallerkenen.

Fru von Eichbaum var vist inde i en anden Tankegang, men hun sagde: Mon det ikke ta'r noget af Smagen? Generalinden tænkte ogsaa det. Hun vilde kun, forsigtigt, lægge hver Klase i lidt Silkepapir. Porten hos Fru von Eichbaum havde just lukket sig efter Karl og Ida. -Aa, jeg var saa bange, sagde Ida og hun slog op og ned med sine Arme som en Fugl med Vingerne.

Og hør saa lidt her ... vedblev den Gamle, og der lagde sig et ondt og hoverende Smil om hans Mund Sig til ham fra mig, at det kan ikke nytte, at han snuser efter Elfenbensstokken, for jeg ta'r den med mig i Kisten, ! Da de unge Damer igen sad bænket og indpakket paa Charabancen, spurgte Frøken Charlotte: Hvad er det egentlig, Onkel fejler, Madam Henriksen? De kalder det Kræft i Leveren.

-Ta'r saa meget, vi kan faa.... Er besørget Frue, er besørget, opmuntrede Bybudet. Han havde saadan en egen Maade at gøre sig halvt usynlig paa henad Gangen; og Forstuedøren lukkede han sagte med et nyt Nik.

Bai blev pludselig alvorlig: -Ja, gamle Ven, sagde han, det har været traurige Tider. Han sukkede to Gange og lænede sig lidt tilbage i Sædet. Saa sagde han igen i en glad Tone: -Du vi ta'r Nielsen. -Hva'for en Nielsen, sagde Kiær. -En lille Fløjtenant, du, Kender.... -Man véd jo ikke de nye Steder gamle ... Saa' ham i Præstehuset ... Rask Fyr ... Kender.... -Naar der ska' være Gilde....

Her vil jeg sidde og . I maa helst allesammen gaa Jeres Vej og lade mig krepere i Fred , for det holder jeg mest af. Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line Hvis Du ikke mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære Dig; hun er saa stærk. Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. Ingwersen blev sprutrød: Bære ...! gentog hun Bære mig!

Jamen, hvor ku' Du dog gøre det? Jeg ku' gøre det, der var meget værre, naar det kommer over mig ... Hvad for nogen Mellemmader er det, Du har spyttet paa? Det er vel de tre, der staar aabne ... Saa ta'r jeg dem med mig ... Du kan jo saa sige til Børnene, at de kan komme ud i Køkkenet og faa noget andet ... Jeg siger saa til dem, at det er Hunden, der er rendt med dem. Ja ...

Da de var færdige med at besigtige Maskinen, og Vognen igen holdt forspændt, pegede Forvalteren over mod Elev Jakobsen, der netop kom ud af Kostalden: Kender Du den Irisk? spurgte han. Nej ... Det er en ren Gud Amor! Han ta'r Luven fra alle os andre! Saa e ... Ja ... Om det saa er vores Frøken Frederikke, saa er hun gal efter ham.