United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !


... Og det blev saamæn heller ikke anderledes, da hun blev gift ... Bare, at hun havde »ham« over sig ogsaa naar han var hjemme da og forresten som sædvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Søndag, og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun blev gift....

-Naar Etatsraadinden kun er tilfreds, nejede Sofie Sofie Kokkepige kom aldrig længer i Rangforordningen end til Etatsraadinden, det havde hun nu kaldt Fruen i tyve Aar. -Ja, rigtig tilpas, Sofie, sagde Fruen. Gamle Sofie gik, og Konferentsraadinden satte sig, lidt træt, og saa' ind gennem sine kønne, stille Stuer. Det var Astas Hoved, som hun følte ind til sin Skulder.

Her vil jeg sidde og . I maa helst allesammen gaa Jeres Vej og lade mig krepere i Fred , for det holder jeg mest af. Naa, naa, lille Ingwersen ... trøstede Fru Line Hvis Du ikke mener, at Du kan taale at gaa op, vil Ane Kokkepige vist gerne bære Dig; hun er saa stærk. Jeg ta'r hende som en Sveske! sagde Ane. Ingwersen blev sprutrød: Bære ...! gentog hun Bære mig!

Stop hende! skreg Charlotte og søgte at gribe fat i Veninden. Men saa fik de samtidig Øje paa den grædende Oline og standsede forlegne. Ane Kokkepige sendte Minka et hvast Blik. Hele Gaarden var forarget over, at den »Bondetøs« sprang rundt her og spillede hjemme. Kom saa, lille Oline, sagde Fru Uldahl og nikkede Farvel til Pigebørnene.

Havebænkene var stillet frem; og fra en Forhøjning bygget af Cementtønder og Vognbunde truttede fire Horn-Musici. I Badeteltet lavede Ane Kokkepige Kaffe, og Frøken Anna og Olga Stuepige gik rundt udklædte som Hvedebrødskoner med uhyre Hankekurve i Aag over Skuldrene og solgte gratis Fastelavnsboller.

Og hun gjorde, hvad hun kunde for at glæde og lindre. Madam Oline Rasmussen, den brystsyge Degns Kone, stod grædende i Havslunde Køkken. Er det saa rent galt med Manden? spurgte Ane Kokkepige deltagende. Ok Gud, ok Gud, ja, det er saa rent, rent snavs ... hulkede Oline og nu mente da baade Jens Oluf og jeg, at vi vilde bede Fruen se over, om hun da vil ... Hun har jo sagt ja ... sagde Ane.

Og med en lidt vel høj Stemme fortsatte hun: Er Baronessen stadig tilfreds med Stasia som Kokkepige? Kondoren bøjede Hovedet og saa glubsk ned paa Liggeanden. Aa jo, raabte hun himmelhøjt, idet hun søgte at efterligne Fru Johannes Stemme aa jo, min Bedste ... naar jeg selv laver Maden! .... Man gik ind i Havestuen for at drikke Kaffe.

Kopperne var sat rundt; og fra de okkergule Vægge skinnede det blanke Kobbertøj. Lurvadt, blæs! sagde Ingwersen. Og Lurvadt blæste lydig Haandlygten ud. Ane Kokkepige kom fra Komfuret med de fyldte Kaffekander. Sesaa! sagde hun Værsgod! Her er Nydelsen! Men alle saa tænkte de det samme, at det blev vist kun smaat med Glæden i Aften, da Fru Line ikke var her ... Skal vi saa sætte os ind?

Da Maaltidet var nydt, gav Ane Kokkepige, Olga Stuepige og de fire Frøkener sig til at lege »To Mand frem for en Enke«. Men det blev de hurtig ked af, rimeligvis fordi der ingen »Mand« var, og begyndte saa at bombardere hverandre med de halvvaade Badedragter, som de byldtede sammen og kylede efter hinanden.

Marie Kokkepige havde været hendes Barnepige, fra hun ikke var mere end seks, syv Aar: Mathilde blev fint klædt paa i broderet hvid Kjole til Middag og bagefter spadserede de paa »Anstalten« med Marie Pige, der altid skændte med sit: Naa Mathilde det skal jeg sige til Oberstinden.