United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa var det Tine mestendels, der hjalp med dit og dat, og gik tilhaande. Om Forsommeraftnerne var der travlest. Fru Berg sad kun oppe paa Havetrappen i sit Sjal og saa til og snakkede over Plaenen til de to, som syslede og beskar og vandede. Hun saa dem tilsist kun som et Par Skygger mellem Roserne, hvor det skumrede. ... De havde pakket ind for at gaa.
Men i Alléen. Efter Tedrikningen sad de paa Havetrappen en halv Time og drak Luft. -Man taler om Vand og Vand, sagde de: det første er dog Luften. Hvis Folk var kloge nok og sov for aabne Vinduer, vilde de blive hundrede Aar. Efter seks Ugers Forløb var Efter-Kuren endt. De rejste paa Dagen. Det sidste, de foretog, var Uddelingen af Drikkepengene, indsvøbte i Papir.
Langsomt gik hun hen ad Vejen; ved Hojen steg hun over Gaerdet ind i Skovridergaardens Have, hvor Traeerne og Buskene og Roserne, som var indvundne i Maatter, stod som Spogelser i Skumringen. Tine gik op ad Havetrappen, og hun saa ind gennem Doren. Hun kendte hver en Plet, og hver en Plet var lagt ode. Tanker havde hun ikke de var vel allerede dode. Hun bad heller ingen om Tilgivelse.
-Herregud, sagde Fangel, saa ser man Vorherres Sol igen. De vraltede ned ad Havetrappen og de fik Toddyglassene stillede paa Plænen, og de spillede, liggende paa Maven, mens de slog i Græsset med de store Hænder. Moderen sad paa Havetrappen og lo og lo. Men et Uldtæppe lagde hun over gamle Fangel. Folk fra Landsbyen kom op og begyndte at gaa forbi i Alléen.
De sad eller stod alle paa Havetrappen nu og saá gennem Regnen ud mod de lydløse Lyn. -Her, sagde Frøken Adlerberg og tvang Frøken Rosenfeld ned paa en Plaid. De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev mørkere, fortællende om Uvejr og Lynnedslag. -Ja, sagde Forvalteren med sin træge Stemme: da Aggersøgaard brændte.
Vi kan tage et Parti Originaltræer hjem fra Nizza alt det andet er dog Kludder. Og mens vi gik, talte han uafbrudt og havde hundrede Planer. Men da vi kom op til Havetrappen, holdt han pludselig inde. Han tav ligesom med et Ryk. Korthuset faldt vel sammen med ét. Virkeligheden var der. Og da vi kom ind, gik han stille om i Værelserne, standsede ofte og saa' sig om.
Sarah Bernhardt har kjøbt det, da hun dukkede op som Stjerne paa den parisiske Theaterhimmel, og hun har offret en god Part af de mange Tusinder, hendes Talent har indbragt hende, paa at arrangere det efter sit eget Hoved. Strax naar man har passeret hendes to kjælentdovne Mynder, der holder Vagt paa Havetrappen, og Indgangsdøren aabnes, føler man, at det er en aparte Atmosfære, man kommer ind i.
Børnene elskede den Stue og saa Havetrappen, hvor de rutschede ned ad det hvidmalede Gelænder. -Børn, Børn, læn Jer ikke, raabte Moderen, læn Jer ikke til Gelænderet. -For Guds Skyld, sagde hun til Tine, Skolelærerens Datter: det ender en skøn Dag med at de knækker Halsen. -Aldrig faar vi Bud efter den Snedker. Gelænderet var skrøbeligt og blev aldrig sat i Stand.
Dagens Ord