United States or Vatican City ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Københavns Kommune beærer os, mine Herrer, beærer Centralbanken, med Emissionen af dette Papir. Konferentsraaden tav, og der var et lille Øjeblik stille i Bankraadets Sal. ... De Herrer var gaaet, og Konferentsraaden vendte gennem den lyse Hal tilbage til sit Kontor: Dagen var hans. Han skrev kun endnu det korte Brev til »Victoriateatrets samlede Persionale« og sendte det bort med et Bud.
-Ja, ja, Hr. Spenner stangede og bugtede sig som en glat Aal: Og den første Prioritet bliver tolvhundredetusind i Centralbanken. -Hva'? Satan, Adolf forsøgte at rejse sig, men faldt igen tilbage i Sædet, med Hænderne ned mod sine Laar. -Ja ... Konferentsraaden havde netop Lejlighed iaften ... Og man skal vel ikke købe Katten i Mørke, Hr. Spenner gned Hænderne og lo: Satan, sagde Adolf blot igen.
De havde alle tiet, og Fru Petersen gentog: Ja de tjener deres Penge let ... Men ingen véd vel endnu, hvordan det ender, sagde hun. -Min Broder Etatsraaden, siger, han skulde ikke sætte sine Penge i Centralbanken.
Stæhr satte sig, med aaben Overfrakke, spørgende ud om Adolfs Forsvinden og Spenners Forspring: Fire Dage mener man, har ham Forspring, sagde han. Fire Dage ... Ja han var vel egenlig Sjælen, Sjælen i det hele ... Nu dukker der jo ogsaa Ting op om hans Fortid.... Hr. Stæhr blev ved. Herluf sagde blot: Ja kære Stæhr jeg véd ingenting ... Vi tager til Centralbanken.
Og Centralbanken vilde selv ikke kunne opgive Teatret, kunde ikke lade Krach'et strække sig til Driften uden selv at lide Tab. Han begyndte at gøre Overslag i Hovedet om de aftenlige Udgifter og om mulige Besparelser. Tøjet havde han allerede paa, da Hr. Stæhr arriverede.
Det syntes at more Konferentsraaden, for han begyndte at lé lystigt og lo en rum Tid: Ja, sagde han den Dag vil jeg gratulere Dem. Os staar nu Victoria-Etablissementet i halvanden tinglæste Million. -Vi er tilfreds, sagde han. Konferentsraaden var vedblivende meget munter, mens han rejste sig, og ogsaa Adolf stod op: -Men Centralbanken har holdt os længe hen, Hr.
Saa løftede han Ansigtet og vendte sig mod Betjenten: -Vil De sige dem, at vi kører til Centralbanken, sagde han. Om de vil vælge et Par til at følge med. Han blev atter rolig, og han overvejede alle Enkeltheder. Det var den eneste Udvej: Personalet maatte have Gager nu før Jul maatte de i hvert Fald have Gager.
Féen lod sig bevæge til at give endnu en allersidste Koncert, som sluttede med »egne Kompositioner«. »Vi spiller dem kun i sidste Koncert«, sagde Hr. Theodor Franz. Ingen i Verden havde endnu hittet Rede i dette Kvidder paa en Violin ... Jublen var ubeskrivelig. Centralbanken aabnede foreløbig »Victoria-Etablissementet« en større Kasse-Kredit.
Konferentsraaden blev ved at smile, mens han gik frem gennem Salen det var ham ogsaa idag en egen Glæde at se dette tavse og høje Rum, hvor man som bestandig hørte Millionstrømmens umærkelige Gliden forbi Pultene, hvor ingen hilste, skønt alle saa' ham: det var i Centralbanken forbudt at spilde Tid med Hilsener.
Dagens Ord